Spørgsmål/Svar

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om kloaknettet her - fx hvad er forsyningens kloak og hvad er privat?

Hvad er forsyningens kloak og hvad er privat kloak?

Det er forsyningens ansvar at føre en stikledning frem til matrikel, så ejendommen kan blive tilsluttet. Forsyningen ejer og vedligeholder stikledningen fra hovedledningen ude i vejen og frem til matrikelskel.

Al kloak på privat grund indenfor matrikelskel inkl. skelbrønd tilhører grundejer. Det er grundejers ansvar at vedligeholde al kloak på privat grund. Dvs. fra matrikelskel og helt frem til huset. Hvis der opstår problemer på den private del af kloaksystemet, skal du selv udbedre problemet og afholde udgifterne hertil.

Læs mere i pjecen om ejerforhold.

Det er ikke alle steder at kloaknettet tilhører forsyningen. I nogle områder er der et privat spildevandsanlæg som grundejerne i fællesskab er ansvarlige for at drive og vedligeholde. Så ejer grundejerne i fællesskab både kloakken i vejen og stikledningen frem til matrikelskel.

Med mindre grundejerne også selv står for rensning af spildevandet, så løber spildevandet ud i forsyningens ledningsnet, hvor det private kloaknet slutter.

Betaler man vandafledningsbidrag for regnvand?

Nej. Man bliver ikke afregnet/opkrævet vandafledningsbidrag for regnvand, som ledes i kloakken.

Her kan du læse mere om, hvad du skal betale for afledning af spildevand.

Pengesedler - Betalingsbetingelser

Her kan du læse mere om, hvad du skal betale for tilslutning til kloak, vandafledningsbidrag og statsafgift

Hvorfor skal man have en skelbrønd?

Der er krav om at man skal etablere en skelbrønd Ø425 max 2 meter fra matrikelskel. En rensebrønd placeret ved skel, kaldes en skelbrønd. Det er en fordel at skelbrønden er placeret så tæt på skel som muligt.

En skelbrønd gør det lettere for både forsyningen og dig at få hurtig adgang til kloaknettet. Det er nødvendigt, når ledningen skal renses. Eller hvis der skal udføres en tv-inspektion for at afgøre, om det er forsyningen eller dig, der skal afhjælpe et problem. Det er altid grundejeren der skal bevise, om problemet er på den private del af det interne kloaksystem eller om det er i forsyningens del af kloaknettet.

En tommelfingerregel er, at hvis der er vand i skelbrønden, så er problemet på forsyningens side. Er der ikke vand i denne brønd kan vandet komme videre ud i kloaknettet og så skyldes det et brud eller en forstoppelse på den private del af ledningsnettet. 

Skal dækslerne på brøndene være synlige?

Dæksler på brønde skal altid være synlige. Så når uheldet opstår f.eks. ved en forstoppelse i kloakken, så kan du finde dækslet og få spulet kloakken. Det er lettere at udbedre problemer og samtidig har man også mulighed for løbende at kontrollere tilstanden i rensebrønde og skelbrønde.

Så undlad at lægge fliser hen over dækslet eller at overdække dækslet med f.eks. jord eller planter.

Kan du ikke finde dækslet/brønden, så kan du måske finde en tegning i Ejendomsarkivet, som viser hvor brønden er placeret.

Bestemmer Forsyning Helsingør selv spildevandsprisen?

Nej.

Forsyning Helsingør Spildevand er underlagt et "hvile i sig selv" princip. Det betyder, at vi ikke må tjene penge på at håndtere dit spildevand. Vores økonomiske ramme fastsættes af Forsyningssekretariatet og taksten bliver fastsat årligt og godkendt af kommunalbestyrelsen.

Hvad bliver pengene brugt til?

De penge som Forsyning Helsingør Spildevand opkræver i vandafledningsbidrag, bliver brugt til drift af:

  • Tre renseanlæg
  • 3-400 pumpestationer
  • 600 km hovedledning
  • Administration
  • Anlægsinvesteringer

Kan jeg få refusion af vandledningsbidraget ved brud?

Du betaler vandafledningsbidrag efter mængden af vand, der passerer din vandmåler. Har du haft et unormalt stort vandforbrug f.eks. på grund af et brud på skjulte rør og du kan dokumentere, at vand fra vandspildet ikke er løbet i kloakken, så kan du søge om refusion af vandledningsbidraget.

Du skal fremsende en skriftlig ansøgning til Forsyning Helsingør. Vedlæg dokumentation for reparation af ledningsbruddet – f.eks. foto af skaden og regningen fra VVS-installatøren. Beregningen af eventuel refusion sker, når der foreligger en årsopgørelse for vand. Da vandmåleren kun aflæses en gang årligt, kan der være op til 1 års behandlingstid.

Her kan du læse mere om refusion ved vandspild

vandspild

Har du haft et større forbrug end normalt? Så kan det måske skyldes et vandspild på grund af utæthed i skjulte eller synlige installationer.

Hvad gør jeg, hvis mit kloaksystem skal repareres?

Du må gerne selv udføre arbejde med at vedligeholde tagrender, nedløbsrør mm, som ligger over jorden.

Du må også gerne selv reparere dit regnvandssystem, hvis det er i forbindelse med et nedsivningsanlæg.

Alt kloakarbejde under jorden skal udføres af en autoriseret kloakmester.

Hvor finder jeg oplysninger om kloakken på min grund?

Forsyning Helsingør har ikke tegninger over kloakker på privat grund.

Hvis du ikke selv har en tegning, kan du måske finde en tegning i Ejendomsarkivet.

Hvordan kan jeg forberede mig på skybrud?

Der er flere ting du kan gøre før regnen kommer:

  • Tøm eller rens husets tagrender
  • Rens/tøm sandfangene ved nedløbsrørene
  • Fjern blade og grenaffald fra grøfter og vandløb, så vandet kan løbe frit

Overvej om dit hus særlig er udsat og tag dine forholdsregler. Det kan f.eks. være hvis huset ligger lavt eller der tidligere har været vand i kælderen.
Et højvandslukke på gulvafløbet i kælderen kan være en god ide. Eller at have sandsække klar, hvis stor mængder overfladevand før er trængt ind i huset. Spørg evt. en kloakmester om, hvordan din ejendom kan sikres.

Når der er varslet kraftig regnvejr

  • Fjern blade og grene ved afløbsriste på terrassen, i indkørslen og på vejbrøndene
  • Fej gerne faste belægninger. Skylles blade, sand og små sten med vandet ned i kloaknettet, kan kloakken blive tilstoppet
  • Tøm alle regnvandstønder inden det regner

Når skaden er sket

  • En tilstoppet vejrist?
    Ring til Nordsjællands Park og Vej på telefon 4928 4960.
  • Vand i kælderen?
    Ring til dit forsikringsselskab, så hjælper de med udbedring af skaden.

Er kloaknettet for småt?

Hovedparten af kloaknettet er ældre og opfyldte kravene til dimensionering og god praksis, da de blev etableret.

Meget har ændret sig siden. Kravene er blevet skærpet og regnvejret blevet mere intenst. Samtidig er flere arealer dækket af bebyggelse, fliser og asfalt, hvilket betyder mindre mulighed for nedsivning og mere areal/overflade, der skal afledes regnvand fra.

Tilsammen betyder det, at der i perioder ledes mere vand til kloakkerne, end de var dimensioneret til. Det er et område der er fokus på. 

Hvis du oplever gentagne oversvømmelser, kan du kontakte Forsyning Helsingør.

Min kloak er tilstoppet - hvad gør jeg?

Som grundejer har du ansvaret for at vedligeholde kloakken på din grund/ejendom.

Hvis du ikke kan komme af med dit spildevand, skal du kigge i din skelbrønd (en rensebrønd som ligger på din matrikel maksimalt 2 m fra skel). Hvis der er vand i brønden, skal du kontakte Forsyning Helsingør.

Hvis der ikke er vand i brønden, skal du kontakte en privat kloakmester/spulefirma. Har du ikke en skelbrønd, skal du kontakte en privat kloakmester/spulefirma.

Forsyning Helsingør har ikke kort over din private kloak og vi ved ikke hvor din skelbrønd ligger. Du kan evt. finde oplysninger om ejendommens kloak ved at kigge i Ejendomsarkivet.

Her kan du lære mere om, hvad du skal gøre, hvis din kloak er stoppet.

Hvad skal man gøre, når kloakken er stoppet?

 

Må jeg bruge en affaldskværn?

Nej.

Det er ikke tilladt at bruge affaldskværn i Helsingør Kommune, da affaldet kan stoppe kloakken. 

Alt madaffald skal i skraldespanden. På linket nedenfor "Sådan sorterer du" kan du læse mere om affaldssortering.

none

Her kan du få et overblik over, hvordan du skal sortere dit affald.

Hvorfor lugter der af kloak inde i huset?

Hvis der lugter af kloak inde i huset, så skyldes det sandsynligvis, at vandet er forsvundet i dine vandlåse. Når vandlåsen er fyldt med vand, sikrer vandlåsen, at der ikke trænger kloaklugt ind i huset via et afløb.

En vandlås kan tørre ud, hvis der ikke regelmæssigt ledes vand til den. Tænd for vandet og fyld vandlåsene op med vand. Husk at gøre det i alle afløb/vandlåse, f.eks. i dine gulvafløb, håndvask, køkkenvask, toilet m.m.

Hvorfor kan vandet ikke løbe ud i gulvafløbet eller ud af håndvasken?

Dine vandlåse trænger måske til at blive renset. Du kan forsøge at rense dem selv eller kontakte en autoriseret VVS-installatør eller kloakmester.

Hvis der også er vand i dine rensebrønde og i skelbrønden, kan kloakken være stoppet.

Her kan du læse mere om hvad du kan gøre, hvis kloakken er stoppet.

Hvad skal man gøre, når kloakken er stoppet?

Hvad skal jeg gøre ved klaprende dæksler?

Hvis du kan høre kloakdæksler (runde lukkede dæksler) der klaprer, f.eks. når bilerne kører hen over dækslet, skal du ringe til Forsyning Helsingør på 48 40 50 50.

Hvis det derimod er en vejrist (firkantet åben rist i siden af vejen), så skal du kontakte Nordsjællands Park og Vej på nspv@nspv.dk eller telefon 49 28 49 60. 

Hvad gør jeg, hvis jeg ser rotter eller rottehuller?

Hold øje med om jord, fliser eller grus omkring dine brønde skrider eller sætter sig. Det er ofte tegn på, at der er noget galt, for eksempel en utæt ledning eller brønd. Men huller i jorden kan også være tegn på rotter.

Som grundejer har du pligt til at anmelde det, hvis du har rotter på din ejendom. 

Ring til Helsingør Kommune på telefon 4928 2828eller anmeld det på kommunens hjemmeside.

Hvad gør jeg, hvis der er vand på vejen?

Hvis en vejafvandingsrist (rendestensbrønd) er stoppet til med f.eks. blade, kan det være skyld i, at overfladevandet ikke kan løbe væk. Det kan man se ved at der står blankt vand over risten eller på vejen.

Hvis der er vand på vejbanen, skal du kontakte Nordsjællands Park og Vej på nspv@nspv.dk eller telefon 49 28 49 60. Det gælder dog ikke for private veje, hvor det er ejernes ansvar at sørge for afvanding af vejbanen.

Kan jeg nedsive regnvandet på min grund?

Hvis regnvandet er tilsluttet til kloaknettet og du ønsker at nedsive regnvandet på din grund, skal du søge om tilladelse til nedsivning hos Helsingør Kommune. Du kan læse mere her

Når regnvandet skal kobles fra kloaknettet til nedsivning, skal arbejdet udføres af en autoriseret kloakmester.

Ved frakobling af regnvand er der mulighed for at få bidraget for regnvandstilslutning tilbage. Der gælder dog en række regler og forpligtelser for udtrædelse, som skal være opfyldt.

Her kan du læse mere om frakobling af regnvand

Vil du være med til at aflaste kloaksystemet og forebygge oversvømmelser? Du kan hjælpe ved selv at håndtere dit regnvand på din grund og samtidig ”belønner” vi dig for indsatsen!

Hvornår bliver bundfældningstanken tømt?

Hvis man har en bundfældningstank, er det obligatorisk at være tilmeldt til ”Tømningsordningen for bundfældningstanke”.

Alle bundfældningstanke tømmes én gang. Den årlige tømning ligger normalt i ugerne 38 - 48. 

Under normale omstændigheder vil en årlig tømning være tilstrækkelig. Hvis der er behov for tømning hyppigere, skal du tilkalde en slamsuger. Hvis der er tale om et tilbagevendende problem, skal du overveje om tanken er stor nok og om den virker som den skal.

Her kan du mere om Tømningsordning for bundfældningstanke.

Ligger din ejendom uden for forsyningens kloaknet? Læs mere her.