Vandværk i Snekkersten

Vandværket i Snekkersten fra 2019 sikrer en høj forsyningssikkerhed og en fortsat høj kvalitet af drikkevand til vores kunder.

vandværk

Vandværket i Snekkersten har afløst det gamle værk fra 1969, der var slidt ned. Værket er en del af en større strategi på vandområdet, hvor fire vandværker i kommunen med tiden er blevet erstattet af to. Der er fortsat fire separate produktionslinjer, så muligheden for at indkredse og minimere effekten af eventuelle forureninger er fastholdt.

På vandværket er indført ny, men samtidig velafprøvet teknologi, der lever op til fremtidens skærpede krav til sikkerhed, hygiejne og fødevarekvalitet.

Rentvandstankene er lukkede og udført i rustfri stål, og samtidig placeret frit over jorden. Dermed mindskes risikoen for urenheder og forurening – og det er lettere at vedligeholde tankene.

Alle processor foregår i lukkede enheder. Det gælder både iltnings- og filtreringstanke. Dermed øges den generelle hygiejne omkring produktionen af rent og sundt drikkevand.

I det daglige bliver alle processer fjernstyret fra Forsyning Helsingørs nye driftscenter på Energivej.

vandværk julestjerne