Bestilling og afhentning af grønne poser til madaffald

De grønne poser til madaffald er gratis.

Du kan afhente eller bestille levering af grønne poser til madaffald på forskellige måder afhængig af, hvilken type kunde du er.

Bor du i villa, parcel- eller rækkehus med egne beholdere
Har du din egen beholder til mad- og restaffald ved husstanden, kan du binde en grøn pose på håndtaget. Så vil skraldemanden lægge en ny rulle poser på spanden, når den er tømt.

Grøn pose knude på beholder.png

Bor du i en ejendom med fælles beholdere og kommunale institutioner
Henvend dig til en ejendomsadministrator, vicevært, formand eller anden ansvarlig for jeres affaldsordning. Vedkommende kan hente en kasse med grønne poser på Skibstrup Genbrugsplads eller Helsingør Genbrugsplads. Alternativt kan I få leveret grønne poser, som I kan sætte i jeres affaldsrum. Poserne bestilles ved, at den ansvarlige for jeres affaldsordning sender en mail til DitAffald@fh.dk med følgende oplysninger:

  • Adresse
  • Kontaktperson
  • Telefonnummer
  • Antal lejemål/boliger
  • Hvor skal poserne sættes?

Hent grønne poser på udvalgte steder i byen 
Du kan også altid hente en rulle grønne poser på Skibstrup Genbrugsplads eller Helsingør Genbrugsplads. Det er også muligt at hente grønne poser i Føtex på Stürups Plads, i Kvickly på Stjernegade (henvend dig i Posthuset på 1. sal) eller på Biblioteket på Kulturværftet (henvend dig i receptionen på Kulturværftet).