Modtage- og ordensregler

Skibstrup Genbrugsplads

  • Sorter dit affald

  • Vis hensyn

  • Sluk motoren

  • Ryd op efter dig

  • Spørg altid personalet

  • Der er kun adgang til genbrugspladsen for biler med en totalvægt op til 3.500 kg ekskl. evt. trailer.
  • Hver husstand eller erhverv må aflevere op til 2.000 kg sorteret affald per år.
  • Restaffald må ikke afleveres på genbrugspladsen.
  • Asfalt modtages efter anvisningsreglerne for Helsingør Kommune.
  • Affaldet skal sorteres i rene fraktioner og håndaflæsses i de opstillede containere, jf. skiltning og personalets anvisninger.
  • Genbrugspladsens personel må ikke hjælpe med aflæsning af affald.
  • Transportemballage (fx papkasses eller lignende) skal tømmes. Kasseret emballage skal lægges i den rette container.
  • Der må kun bruges klare sække ved aflevering af sorteret affald i containeren til småt brandbart.
  • Farligt affald skal afleveres direkte til pladspersonalet eller placeres efter personalets anvisninger.
  • Ophold på genbrugspladsen er kun tilladt i forbindelse med aflevering af affald eller besøg i genbrugshus.
  • Det er ikke tilladt at opholde sig unødigt eller uden for åbningstiden på genbrugspladsen og de tilhørende arealer.
  • Ved færdsel på genbrugspladsen skal der køres forsigtigt og vises hensyn til andre besøgende og til pladspersonalet.
  • Du må ikke parkere i kørebanen under aflæsning
  • Motoren skal slukkes og håndbremsen trækkes, før bilen forlades.
  • Børn og hunde må ikke færdes alene på genbrugspladsen.  
  • Pladspersonalets instruktioner og anvisninger skal følges.
  • Brugerne skal feje og fjerne evt. spild i forbindelse med aflæsning.
  • Hvis du vil genbruge en genstand fra genbrugspladsen skal du kigge i de dertil opstillede bure på Skibstrup Affaldscenter eller i Genbrugshuset på Energivej 6. De to steder kan du også sætte de ting, du mener andre kan få glæde af.
  • Der må ikke omlastes fra et køretøj til et andet på genbrugspladsen.
  • Personalet er berettiget til at kræve dokumentation for, at affaldet er frembragt i Helsingør Kommune samt at det er husholdnings- eller erhvervsaffald.
  • Personalet er berettiget til at bortvise personer, der ikke følger anvisningerne fra personalet, eller som overtræder modtage- eller ordensregler.

Hvis forhold vedrørende affald, der tilføres de to genbrugspladser i Helsingør Kommune, ikke er i overensstemmelse med bestemmelser  i Helsingør Kommune regulativer for husholdnings- og erhvervsaffald, kan affaldet afvises. Der henvises i øvrigt til de gældende bestemmelser, bl.a. om sorteringspligt, anmeldepligt og anvisningsregler.

I henhold til affaldsbekendtgørelsen, nr. 2512 af 10. dec. 2021, bekendtgørelse nr. 551 af 20. juni 2005 og politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv. samt færdselslovens § 118, kan overtrædelse af regulativernes bestemmelser, herunder ordensreglerne, medføre bortvisning fra genbrugspladsen samt politianmeldelse og bødestraf.