Information om dit månedlige fjernvarmeforbrug

Der foreligger en ny bekendtgørelse om energivirksomheder og bygningsejeres oplysningsforpligtelser overfor slutkunder om energiforbrug og fakturering m.v.

Selvbetjening - Mit FH

Bekendtgørelse nr. 2251 forpligter os som forsyningsselskab til at oplyse kunder, som er tilsluttet til fjernvarmeforsyningen om bl.a.  energiforbrug  og stille værktøjer til rådighed, som over tid kan påvirke dem til at sænke deres klimaaftryk.

Med bekendtgørelse 2251 § 15, Stk. 3., skal der, fra den 1. januar 2022, såfremt der er installeret fjernaflæste målere eller fjernaflæste varmefordelingsmålere, leveres forbrugsoplysninger, jf. stk. 1, baseret på faktisk varmeforbrug eller aflæsninger af varmefordelingsmålere til slutkunder og slutbrugere mindst hver måned. Dette gælder dog ikke uden for fyringssæsonen (maj- september).

 Derfor vil du fremadrettet modtage en sms/e-mail hver måned, om at du kan få et overblik over dit månedlige varmeforbrug. Denne månedlige besked kan ikke fravælges.

Du kan som kunde altid se og følge dit aktuelle forbrug på vores selvbetjening

Her kan du følge dit forbrug, blive klogere på dine forbrugsvaner, og måske spare energi og penge.