Særligt for etageboliger

Især til affaldsansvarlige, viceværter og ejendomsadministratorer

I lejer-, andels- og ejerforeninger er det administratoren, der har ansvaret for, at ejendommen(e) er tilmeldt affaldsordningerne.

Er du ansvarlig for affaldet i en etagebolig, kan du via selvbetjening få overblik over, hvor mange affaldsbeholdere ejendommen(e) er tilmeldt og se, hvornår de bliver tømt. Du har også mulighed for at melde, hvis beholderne ikke er blevet tømt og bestille flere eller større beholdere. Du kan ringe til vores kundeservice på telefon: 48 40 50 50, hvis du har behov for at ændre, hvor ofte beholderne skal tømmes.

Husk at varmemester/vicevært/anden ansvarlig person skal tilmelde sig ordningen for afhentning af storskrald og haveaffald i etage- og samlede bebyggelser.

Der er en række krav til adgangsvejen hen til beholderne, som skal være opfyldt, for at skraldemanden kan hente affald. Læs om kravene.

Ny affaldsordning i 2022

Vær opmærksom på, at I vil få nye affaldsbeholdere i 2022, hvis I ikke allerede har fået dem. Retningslinjer for standpladser og adgangsveje samt målene på de beholdere Forsyning Helsingør tilbyder, kan ses i folderen ’Folder – Fælles beholdere’.

Du kan orientere dig om, hvorledes du skal sortere i de nye affaldsbeholdere i sorteringsvejledningen for beholdere på hjul og for nedgravede affaldsløsninger øverst på siden under filer.

Læs mere om den nye affaldsordning

Erhvervslejemål

Hvis der er erhvervslejemål i ejendommen, kan der være en aftale i lejekontrakten om, at virksomheden benytter de affaldssække eller beholdere, som ejendommens øvrige beboere benytter. Det er administratorens ansvar, at ejendommen er tilmeldt det nødvendige antal sække eller beholdere.

Til beboere i etageboliger

Læs om, hvordan du sorterer her eller spørg din vicevært eller udlejer.