Eleverne på Skolen ved Kongevej får ny og moderne drikkevandsfontæne

Presse

Et samarbejde mellem firmaet Aquatak og Forsyning Helsingør har gjort det muligt for eleverne på Skolen ved Kongevej at fylde deres drikkedunke med friskt og koldt vand ved en ny og moderne drikkevandsfontæne i skolegården.

På Skolen ved Kongevej arbejder man bl.a. med vand i læringsmiljøet og derfor bliver det stedet, hvor den første drikkevandsfontæne opsættes.

Der er i første omgang tale om en forsøgsordning, men alle håber ordningen vil sprede sig som ”ringe i vandet” og føre til, at skolebørnenes drikkevaner bliver sundere i henhold til Helsingør Kommunens sundhedspolitik. Hvis forsøget bliver en succes er det håbet, at der efterfølgende opsættes drikkevandsfontæner i alle andre skoler i kommunen og gerne også i den øvrige del af bybilledet.

Drikkevandsfontænen bliver indviet fredag den 30. januar, hvor Forsyning Helsingør vil være repræsenteret ved bestyrelsesformand Per Tærsbøl og salgs- og markedschef Kim Asker Larsen. Ligeledes vil B & U formanden for Helsingør Kommune Christian Holm Donatzky være til stede.

Samtlige elever samt ansatte på Skolen ved Kongevej vil ved samme lejlighed få udleveret en funktionel, sund og miljørigtig drikkedunk med eget navn indgraveret. Drikkedunken er gratis, men for at støtte børn i lande hvor man ikke har rent drikkevand, er der ved indvielsen mulighed for at give 20 kr. Beløbet går ubeskåret til Røde Kors' arbejde med at sikre rent vand til udsatte mennesker i Afrika.

Det er i øvrigt også en sund økonomisk ordning at benytte drikkevandsfontænen i forhold til at købe læskedrikke eller vand på flaske.

Om Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør leverer el, varme samt vand og sørger for, at spildevand og affald kommer godt væk. Det er vores mål at levere ydelser af høj kvalitet og give vores kunder en rigtig god service. Forsyning Helsingør har fokus på miljø og innovation og arbejder målrettet på at skabe løsninger, der beskytter miljøet lokalt, nationalt og globalt.

Kontaktinformation
Forsyning Helsingør, bestyrelsesformand, Per Tærsbøl,  2758 6305
Forsyning Helsingør, salgs- og markedschef Kim Asker Larsen, kal@fh.dk, 4840 5110
Aquatak, direktør Klaus Ruwai Kesje, kk@aquatak.dk, 2028 8848
Børne og Uddannelsesudvalget Christian Holm Donatzky, 41869814