Nyt fosforanlæg på Helsingør Renseanlæg - det første af sin art.

Presse

Med dette anlæg har Forsyning Helsingør taget et stort skridt hen imod en lavere miljøbelastning og en større bæredygtighed, idet fosfor kan fjernes fra spildevandet og benyttes som gødning.

none
På renseanlæggene er der ofte problemer med aflejringer af struvit (fosfor i fast form), som derved kræver rensning og vedligeholdelse af anlægget med jævne mellemrum. Fosfor er et vigtigt plantenæringsstof og er desuden et stof, som vi betaler spildevandsafgift af for at lede ud i havet.   Forsyning Helsingør har undersøgt markedet for muligheder, der kan løse dette problem for både at skåne miljøet og få de naturlige ressourcer til at strække længere.

Det er nu lykkedes i samarbejde med Krüger A/S, at etablere et anlæg, som er det første af sin art.

Forsyning Helsingørs bestyrelsesformand Per Tærsbøl og Vandchef Morten Timmermann holder pressemøde onsdag den 27. april kl. 11.00 på Helsingør Renseanlæg, Færgevej 5, 3000 Helsingør.  

Yderligere oplysninger fås hos:

Bestyrelsesformand Per Tærsbøl på 2758 6305
Vandchef Morten Timmermann 4840 5310