Skibstrup Genbrugsplads
På Skibstrup Genbrugsplads kan du aflevere sorteret affald.
Regler på genbrugspladsen
Skibstrup Genbrugsplads er et servicetilbud til borgere og virksomheder i Helsingør Kommune.
Der er to indkørselsbaner på pladsen. Banen til højre er til genbrugspladsen og haveaffaldspladsen. Banen til venstre er til større køretøjer der skal indveje affald til deponering og komposteringsanlæg.
Vægtgrænse for biler er maks. 3.500 kg eksklusive en evt. trailers vægt.
Du kan ikke aflevere dagrenovation på genbrugspladsen. Denne regel skyldes hygiejnehensyn og genbrugspladsens miljøgodkendelse.
Der er specielle regler for aflevering af fx asbest.
Det er ikke tilladt at klunse og dermed fjerne ting og effekter fra genbrugspladsen.
Som bruger er det din opgave at sortere affaldet. Det er ikke altid nemt, så spørg, hvis du er i tvivl. Alle containere har et skilt og et nummer, så du kan se, hvad der må komme i. Alle kan komme til at sortere forkert – det respekterer vi. Til gengæld skal du respektere personalets anvisninger.
Vigtigt: Kommer du med affald i sække, skal det altid være i klare sække.
Læs mere om Reglerne på Genbrugspladsen
Aflevering og emballering af asbest
Alt asbest skal emballeres. Vær opmærksom på, at alt eternit betragtes som asbestholdigt.
Mængder på op til 20 plader eller 200 kg kan afleveres på genbrugspladsen, hvor personalet kontaktes.
Større mængder end 20 plader eller 200 kg skal først anvises af Helsingør Kommune.
Kontakt administrationen på Skibstrup Affaldscenter, hvis du kommer med større mængder og en anvisning. Lastbiler over 3.500 kg med asbest skal aflæsse direkte i deponiet. Andre køretøjer henvises til speciel asbestcontainer.
Adresse
Skibstrup Genbrugsplads
Gørlundevej 4
3140 Ålsgårde
Kort over genbrugspladsen
Oversigt over genbrugspladsen
Download sorteringsvejledning
Åbningstider
Hverdage, weekender og helligdage : kl. 8.00-18.00
Lukket
Juleaftensdag, 1. juledag, 2. juledag, nytårsaftensdag og nytårsdag.
Sorteringsguide
Få overblik over, hvordan de forskellige typer af affald skal sorteres med vores sorteringsguide.