Affald og sol bliver til elektricitet på Skibstrup Affaldscenter

Presse

Skibstrup Affaldscenter er i 2013 for første gang selvforsynende med el – faktisk er de nye miljø-tiltag på Skibstrup Affaldscenter lykkes så godt, at Forsyning Helsingør kan sende overskydende el ud på nettet og derigennem tjene penge på gammelt affald og solenergi.

Skibstrup Affaldscenter er i 2013 for første gang selvforsynende med el – faktisk er de nye miljø-tiltag på Skibstrup Affaldscenter lykkes så godt, at Forsyning Helsingør kan sende overskydende el ud på nettet og derigennem tjene penge på gammelt affald og solenergi. 

Igennem de sidste par år har Skibstrup Affaldscenter produceret el via gasindvindingen fra lossepladsen, og det har gennem årene givet et godt supplement til elforbruget på Affaldscenteret. Men med det nye energivenlige byggeri og opsættelsen af solceller er det i år for første gang lykkes Skibstrup Affaldscenter at blive fuldstændigt selvforsynende med el – og tilmed sælge overskydende el-produktionen på markedet. 

- Vores kontinuerlige fokus de senere år på en effektiv gasindvinding fra den gamle del af lossepladsen samt vores nye mandskabs- og maskinbygninger, suppleret med solenergi, giver nu fuld valuta for pengene, fortæller en glad Martin Søndergaard, teamkoordinator på Forsyning Helsingørs Affaldscenter i Skibstrup. Vi er for første gang selvforsynende med el, og samtidig sender vi, hvad der svarer til to husstandes årlige el-forbrug tilbage på el-nettet, forklarer Martin Søndergaard. 

- Det viser, at den strategi, vi lagde dengang, vi startede byggeriet af vores nye energivenlige mandskabs- og maskinbygning, har holdt stik – og lidt til. Det kan betale sig, at bygge miljømæssigt korrekt – både for miljøet og pengepungen, siger Martin Søndergaard. 

For energichef Peter Kjær Madsen fra Forsyning Helsingør er succeshistorien en naturlig forlængelse af Forsyningens og Skibstrup Affaldscenters arbejde for at gøre affald til ressourcer. 

- Skibstrup Affaldscenter handler måske for mange borgere om nemt og bekvemt at kunne komme af med deres affald. Det gør det også for os, men det handler også om meget mere. Nemlig, hvordan vi på en økonomisk forsvarlig måde kan bidrage til en større genanvendelse af vores knappe ressourcer, servicere kunderne – og i det hele taget behandle vores affald som den ressource, det i virkeligheden er. Vi prøver at værne om vores ressourcer og vores miljø – og den konkrete sag med produktion af el er netop et glimrende eksempel på, hvordan gammelt affald bliver til en ny ressource, siger Peter Kjær Madsen. 

Fakta
Solcellerne på taget af den nye mandskabs- og maskinbygning og gasmotoren, som bliver drevet af gas fra lossepladsen, har produceret 133.000 kWh.

Skibstrup Affaldscenter har brugt ca. 120.000 kWh.

Om maskin- og mandskabsbygningen på Skibstrup
Byggeriet på Skibstrup Affaldscenter er baseret på genbrugsmaterialer og vedvarende energi. Solceller, solfanger og varmepumper sørger for varmt vand i hanerne, varme i gulvet, strøm og ventilation. Gasindvinding fra deponiet driver Skibstrup Affaldscenters generator, som leverer strøm til Affaldscenteret. Bygningen er isoleret med genbrugsisolering, og selve konstruktionen bæres af limtræ i stedet for stålbjælker, så man nedbringer CO2-udledningen. 

Om Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør leverer el, varme samt vand og sørger for, at spildevand og affald kommer godt væk. Det er vores mål at levere ydelser af høj kvalitet og give vores kunder en rigtig god service. Forsyning Helsingør har fokus på miljø og innovation og arbejder målrettet på at skabe løsninger, der beskytter miljøet lokalt, nationalt og globalt.

Kontaktinformation
Forsyning Helsingør, energichef, Peter Kjær Madsen, pkm@fh.dk, 4840 5320
Forsyning Helsingør, teamkoordinator, Martin Søndergaard, mso@fh.dk, 4840 5323 
Forsyning Helsingør, kommunikations- og presseansvarlig, Thomas Lungholt, tlu@fh.dk, 4840 5103