FH vil igangsætte kampagne for indsamling af papir i Helsingør Kommunes institutioner

Presse

I Helsingør Kommunes Affaldsplan er et af initiativerne, at kommunen skal have ”orden i eget hus”, når det gælder miljømæssige rigtige løsninger på affaldsområdet. Det vil Forsyning Helsingør gerne hjælpe med til, det besluttede Forsyning Helsingørs bestyrelsen i starten af september.

I Helsingør Kommunes Affaldsplan er et af initiativerne, at kommunen skal have ”orden i eget hus”, når det gælder miljømæssigt rigtige løsninger på affaldsområdet. Det vil Forsyning Helsingør gerne hjælpe med til, det besluttede Forsyning Helsingørs bestyrelsen i starten af september. 

Forsyning Helsingør er påbegyndt en undersøgelse for at afdække, hvor stor en del af kommunens egne institutioner og virksomheder, der endnu ikke har en separat ordning for indsamling af papir til genanvendelse, og hvor det praktisk er muligt at få indsamlet affaldet. Forsyning Helsingør vil herefter igangsætte en kampagne, hvor kommunens virksomheder og institutioner vil blive tilbudt opsætning af gratis papirbeholdere eller –containere. 

- For fem år siden havde vi stor succes med husstandsindsamling af papir fra private husstande, og det er den ordning, vi nu vil tilbyde kommunens virksomheder og institutioner, forklarer bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør Per Christensen. 

- Hvis denne ordning bliver implementeret med succes, vil det være et massivt løft af affaldshåndteringen fra de kommunale virksomheder og institutioner, fortæller Per Christensen. Vi vil tilbyde kommunens virksomheder og institutioner gratis beholdere og containere, og derefter skal de betale et mindre gebyr om året for 10 årlige tømninger. Når vi kan holde prisen nede, hænger det sammen med, at vi i øjeblikket får ret gode priser for papiret, når vi sælger det som ressource.

Til at starte med vil Forsyning Helsingør identificere behovet for beholdertyper og det mulige antal indsamlingssteder. Derefter vil Forsyning Helsingør tilbyde kommunens kontorer, skoler, børnehaver, institutioner mv. at opstille beholdere og containere gratis. Melder man sig ikke til i forbindelse med kampagnen, vil enhederne selv skulle betale for materiellet. Forsyning Helsingør forventer at skrive til kunderne i løbet af efteråret for at aftale nærmere om behov og mulighed for at kunne hente affaldet. Selve kampagnen vil blive skudt i gang i begyndelsen af 2014.

Om Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør leverer el, varme samt vand og sørger for, at spildevand og affald kommer godt væk. Det er vores mål at levere ydelser af høj kvalitet og give vores kunder en rigtig god service. Forsyning Helsingør har fokus på miljø og innovation og ar-bejder målrettet på at skabe løsninger, der beskytter miljøet lokalt, nationalt og globalt. 

Kontaktinformation
Forsyning Helsingør, bestyrelsesformand, Per Christensen, 5164 7374
Forsyning Helsingør, kommunikations- og presseansvarlig, Thomas Lungholt, tlu@fh.dk, 4840 5103