Forsyning Helsingør åbner grund for offentligheden

Presse

Forsyning Helsingør har købt et regnvandsbassin og grund mellem Ewaldsvænget og Gefionsvej i Helsingør. Området har tidligere været lukket land for offentligheden, men Forsyning Helsingør har i forbindelse med købet valgt at åbne grunden op, så borgerne i lokalområdet frit kan bruge grunden til hundelufter-ture eller lignende.

Spildevandchef i Forsyning Helsingør, Morten Timmermann, er glad for, at Forsyning Helsingør på den måde kan bidrage til trivslen i nærområdet, ”Udover at vi får udvidet vores kapacitet til at opsamle regnvand, når vi oplever kraftig regn, så er jeg glad for at vi kan give borgerne et rekreativt område, hvor de kan gå småture, lufte hunden eller lignende”, fortæller Morten Timmermann. ”Jeg ser ingen grund til, at vi skal spærre området af, når naboer og lokalområdet kan få glæde af det”, siger Morten Timmermann.

Om regnvandsbassiner
Regnvandsbassiner mindsker presset på kloaksystemet, når det regner kraftigt. I regnvandsbassinet gemmes det vand, som ikke kan være i selve kloakledningen. Det betyder færre overløb til sø, hav eller å og dermed mindre forurening.

Om Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør leverer el, varme samt vand og sørger for, at spildevand og affald kommer godt væk. Det er vores mål at levere ydelser af høj kvalitet og give vores kunder en rigtig god service. Forsyning Helsingør har fokus på miljø og innovation og arbejder målrettet på at skabe løsninger, der beskytter miljøet lokalt, nationalt og globalt.

Kontaktinformation
Forsyning Helsingør, spildevandschef, Morten Timmermann, mti@fh.dk, 4840 5310
Forsyning Helsingør, kommunikations- og presseansvarlig, Thomas Lungholt, tlu@fh.dk, 4840 5103