Forsyning Helsingør fastholder priser trods nye afgifter

Presse

Godt nyt for familien Helsingør: priserne for at få hentet affaldet, opvarmet huset eller badet om morgen holdes i ro i 2014, og korrigerer man for inflation og almindelig pris-udvikling, er der faktisk tale om et prisfald.

Husholdningsbudgettet for det kommende år for det kommunalt ejede forsyningsselskab Forsyning Helsingør blev godkendt på selskabets bestyrelse tirsdag den 5. november. Og på trods af nye afgifter og moms til staten på cirka 15 mio. kr., så holdes priser og takster for private og erhverv på niveau med 2013. Når priserne kan holdes i ro, skyldes det effektiviseringer og optimeringer i selskabet, og det vækker glæde hos bestyrelsesformanden Per Christensen:

- En stor del af de penge vi modtager fra vores kunder sender vi direkte videre til statskassen. I 2014 er der kommet nye afgifter og momsindbetalinger til staten på cirka 15 mio. kr. – Det svarer til godt 1500 kr. om året for en gennemsnitsfamilie, hvis de både handler el, vand, varme, spildevand og affald hos Forsyning Helsingør. Men via effektiviseringer, strategiske samarbejder og opkøb samt hårdt arbejde af vores medarbejdere i Forsyning Helsingør er vi lykkes med at holde priserne i ro. Det er jeg naturligvis meget tilfreds med, siger Per Christensen.

- Forsyning Helsingørs medarbejderes hårde arbejde kommer nu til glæde for familierne i Helsingør, som ikke vil opleve en stigning i priser og takster, men faktisk et prisfald, når man korrigerer for inflation og prisudvikling, fortæller en glad Per Christensen.


Priser og takster inkl. moms ved standardforbrug i parcelhus. Stigning på el skyldes en stigning på 160 kr. i afgifter til staten samt en stigning på transport af energi på 67,95 kr. om året.

Priser for vand, spildevand og affald skal godkendes og legalitetskontrolleres i Byrådet
De endelige priser og takster er afhængige af udmeldingen om prisloftet for vand og indtægtsrammen for Elnet samt godkendelse og legalitetskontrol i Helsingør Kommunes Byråd.

Fakta
Hvert år reguleres priser og takster for Forsyning Helsingørs forskellige forsyningsarter med effektiviseringskrav på vand, spildevand og el. Reguleringen er desuden afhængig af pris- og markedsudviklingen for de forskellige forsyningsarter – fx el og gas.

Om Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør leverer el, varme samt vand og sørger for, at spildevand og affald kommer godt væk. Det er vores mål at levere ydelser af høj kvalitet og give vores kunder en rigtig god service. Forsyning Helsingør har fokus på miljø og innovation og arbejder målrettet på at skabe løsninger, der beskytter miljøet lokalt, nationalt og globalt.

Kontaktinformation
Forsyning Helsingør, bestyrelsesformand, Per Christensen, 5164 7374
Forsyning Helsingør, kommunikations- og presseansvarlig, Thomas Lungholt, tlu@fh.dk, 4840 5103