Forsyning Helsingør og Hornbæk Vandværk øger samarbejdet i beredskabssituationer

Presse

Forsyning Helsingør og Hornbæk Vandværk har indgået en aftale om pris på levering af vand i forbindelse med en eventuel beredskabssituation. Prisen for vand mellem de to selskaber er fastsat tæt på kostprisen for produktionen af vand og gælder i op til fire måneder i en beredskabssituation.

Forsyning Helsingør og Hornbæk Vandværk har indgået en aftale om pris på levering af vand i forbindelse med en eventuel beredskabssituation. Prisen for vand mellem de to selskaber er fastsat tæt på kostprisen for produktionen af vand og gælder i op til fire måneder i en beredskabssituation.

- For os handler det om rettidig omhu forstået på den måde, at skulle vi havne i en beredskabssituation, så er rammerne for et samarbejde mellem Forsyning Helsingør og Hornbæk Vandværk på plads, forklarer Forsyning Helsingørs vandchef Morten Timmermann. I en eventuel beredskabssituation kan vi i stedet koncentrere os om at få genetableret normal drift så hurtigt som muligt, så på den måde bidrager vores samarbejde til en øget forsyningssikkerhed for Forsyning Helsingør og Hornbæk Vandværks kunder.

Det er normal praksis på området, at selskaberne hjælper hinanden så meget som muligt, og det hensyn har også spillet ind i aftalen mellem de to selskaber.

- Vi leverer vand til hinanden til noget nær kostpriser. Varer beredskabssituationen i mere end fire måneder, vil vi lave en ny aftale med udgangspunkt i den konkrete sag. Så skal vi nemlig også tage hensyn til administrations- og anlægsomkostninger, fortæller Morten Timmermann. Vi vil gerne bidrage til en god og sikker vandsektor i al almindelighed, og derfor var det naturligt for os at indgå aftalen med Hornbæk Vandværk.

Forsyning Helsingørs og Hornbæk Vandværks forsyningsledninger er allerede i dag forbundet. Ledningsnettet er dimensioneret til, at Forsyning Helsingør fuldt ud kan erstatte Hornbæk Vandværks produktion i en beredskabssituation. Hornbæk Vandværk kan kun i beskedent omfang supplere vandforsyningen i Helsingør.

Samarbejdet omfatter beredskabssituationer som fx bakterier i vandet, væsentlige nedbrud eller større ombygninger i produktionsapparatet.

Om Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør leverer el, varme samt vand og sørger for, at spildevand og affald kommer godt væk. Det er vores mål at levere ydelser af høj kvalitet og give vores kunder en rigtig god service. Forsyning Helsingør har fokus på miljø og innovation og arbejder målrettet på at skabe løsninger, der beskytter miljøet lokalt, nationalt og globalt.

Kontaktinformation
Forsyning Helsingør, vandchef, Morten Timmermann, mti@fh.dk, 4840 5310
Forsyning Helsingør, kommunikations- og presseansvarlig, Thomas Lungholt, tlu@fh.dk, 4840 5103