Hærværk fører til oversvømmelse. Boldbanen ved Helsingør Gymnasium lukket

Presse

Groft hærværk er grunden til, at boldbanen ved Helsingør Gymnasium er blevet oversvømmet med spildevand fra en tilstoppet kloak. Flere brændeknuder og et mindre træ er blevet kastet ned i kloakken og har dermed spærret for gennemstrømningen af spildevand, som i stedet har oversvømmet boldbanen.

Groft hærværk er grunden til, at boldbanen ved Helsingør Gymnasium er blevet oversvømmet med spildevand fra en tilstoppet kloak. Flere brændeknuder og et mindre træ er blevet kastet ned i kloakken og har dermed spærret for gennemstrømningen af spildevand, som i stedet har oversvømmet boldbanen.

Boldbanen er blevet lukket pga. af sundhedsrisiko, og beboerne i nærområdet kan blive generet af lugten fra det ubehandlede spildevand.

Morten Timmermann, spildevandschef i Forsyning Helsingør, ærgrer sig over hærværket og de konsekvenser, som hærværket får: ”Der er formentlig tale om drengestreger, men ikke desto mindre meget alvorlige drengestreger, som har en betydelig konsekvens både økonomisk og miljømæssigt. Derudover kommer generne for boldbanens brugere og nærområdet, som nu ikke kan bruge banen et stykke tid samtidig med at luftgenerne også er til at få øje på”.

Spildevandet er ubehandlet og var på vej mod Helsingør Renseanlæg, inden det blev stoppet af brændeknuderne i kloakken. Morten Timmermann forklarer, ”Det er ubehandlet spildevand, der ligger på boldbanen, det kommer direkte fra folks toiletter, så der er en sundhedsrisiko ved at bevæge sig ind på banen. Derfor må jeg understrege, at folk skal holde sig væk fra boldbanerne, indtil vi har haft mulighed for at rense området. Der kan gå op til to uger, inden boldbanerne kan benyttes igen”.

Gennemstrømningen af kloakken fungerer nu igen, og der vil ikke komme yderligere skader pga. af hærværket. Hærværket vil blive anmeldt til politiet.

Om Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør leverer el, varme samt vand og sørger for, at spildevand og affald kommer godt væk. Det er vores mål at levere ydelser af høj kvalitet og give vores kunderen rigtig god service. Forsyning Helsingør har fokus på miljø og innovation og arbejdermålrettet på at skabe løsninger, der beskytter miljøet lokalt, nationalt og globalt.

Kontaktinformation
Forsyning Helsingør, spildevandschef, Morten Timmermann, mti@fh.dk, 4840 5310
Forsyning Helsingør, ingeniør Bo Poulsen, bpo@fh.dk, 4840 5302
Forsyning Helsingør, kommunikations- og presseansvarlig, Thomas Lungholt, tlu@fh.dk, 4840 5103