Resultat af Forbrugervalg 2013

Presse

Resultat af forbrugervalg til Forsyning Helsingør Vand og Spildevand offentliggøres 11. december 2013.

Forsyning Helsingør har modtaget en klage over valget af forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne for Forsyning Helsingør Vand A/S og Forsyning Helsingør Spildevand A/S. 

Valgtilsynet har bedt om tre ugers behandlingstid, og efterfølgende skal valgprotokollen godkendes i Forsyning Helsingørs bestyrelse den 10. december.

Resultatet af valget til forbrugerrepræsentanter vil derfor blive offentliggjort den 11. december 2013 på Forsyning Helsingørs hjemmeside og via pressemeddelelse til pressen.

Forsyning Helsingør har ingen yderligere kommentarer til valget eller valghandlingen, før valgtilsynet har behandlet klagen, og bestyrelsen har godkendt valgprotokollen. 

Om Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør leverer el, varme samt vand og sørger for, at spildevand og affald kommer godt væk. Det er vores mål at levere ydelser af høj kvalitet og give vores kunder en rigtig god service. Forsyning Helsingør har fokus på miljø og innovation og arbejder målrettet på at skabe løsninger, der beskytter miljøet lokalt, nationalt og globalt.

Kontaktinformation
Forsyning Helsingør, kommunikations- og presseansvarlig, Thomas Lungholt, tlu@fh.dk, 4840 5103