Svensk varme til Danmark? Fjernvarme-kabel under Øresund skal undersøges

Presse

Helsingborg har ofte alt for meget varme i sit varmeanlæg. Helsingør har ofte for lidt. Hvorfor ikke koble de to systemer, så varmen kan ledes derhen, hvor der er mest brug den? Det er baggrunden for det samarbejde, som skal nærstudere muligheden for at lægge en fjernvarmeledning mellem Øresunds nabobyer.

Helsingborg har ofte alt for meget varme i sit varmeanlæg. Helsingør har ofte for lidt. Hvorfor ikke koble de to systemer, så varmen kan ledes derhen, hvor der er mest brug den? Det er baggrunden for det samarbejde, som skal nærstudere muligheden for at lægge en fjernvarmeledning mellem Øresunds nabobyer.

Fordelene ved et sammenhængende fjernvarmesystem er blandt andet et bedre miljø for hele Øresundsregionen. Færre fossile brændstoffer vil blive nødvendig, og behovet for lokale anlæg vil reduceres. Helsingborg undgår at opbevare overskydende varme, mens Helsingør kan reducere behovet for at skulle investere eller købe varme fra dyrere kilder længere væk.

- Hele Øresundsregionen vinder ved et øget samarbejde mellem Helsingborg og Helsingør. Energisamarbejde på tværs af strædet bidrager til et bedre miljø og ressourceudnyttelse. Gennem EU-midler bliver det nu muligt at foretage en undersøgelse, der kan vise, om analyserne og beregningerne holder stik, siger Peter Danielsson (M), borgmester i Helsingborg.

- For Helsingør er der mange fordele ved initiativet. Selvfølgelig skal det undersøges yderligere, om verdens ældste venskabsbyer kan dele varmen i regionen, men der er spændende perspektiver ved samarbejdet, siger Johannes Hecht-Nielsen, borgmester i Helsingør.

Undersøgelsen indeholder en afklaring af de økonomiske, juridiske, teknik og miljømæssige aspekter. En tidligere undersøgelse fra 90'erne viste, at projektet ville være for dyrt. Siden er udgifterne til energi steget, og den teknologiske udvikling har ændret situationen. Men mange spørgsmål udestår stadig.

- Vi kommer til at rette et stort fokus på, hvad en undersøisk rørledning med dertilhørende aktiviteter vil få af betydning for miljøet og naturen i Øresund. Når undersøgelsen afsluttes i 2013, vil vi have en god ide om, hvorvidt egentlig samarbejde kan begynde, siger varmechef Steffen Agger fra Forsyning Helsingør.

Fakta om fjernvarme
Fjernvarme er ikke en energiform, men en moderne infrastruktur der distribuerer varme fra forskellige produktionskilder. Forsyning Helsingør har indrettet varmeproduktionen i Helsingør, så vi sikrer, at vores kunder får både billig og miljøvenlig varme sammenlignet med andre energiformer.

Om Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør leverer el, varme samt vand og sørger for, at spildevand og affald kommer godt væk. Det er vores mål at levere ydelser af høj kvalitet og give vores kunder en rigtig god service. Forsyning Helsingør har fokus på miljø og innovation og arbejder målrettet på at skabe løsninger, der beskytter miljøet lokalt, nationalt og globalt.

Kontaktinformation
Helsingørs borgmester, Johannes Hecht-Nielsen, 2531 2000
Helsingborgs borgmester, Peter Danielsson, 042 10 50 87
Forsyning Helsingør, varmechef, Steffen Agger, sag@fh.dk, 4840 5180
Forsyning Helsingør, kommunikations- og presseansvarlig, Thomas Lungholt, tlu@fh.dk, 4840 5103