Udsigt til renere badevand i Hornbæk

Presse

Stort kloakeringsprojekt nærmer sig sin afslutning: På baggrund af Helsingør Kommunes spildevandsplan fra 2003 har først Helsingør Kommunes Tekniks Forvaltning og siden Forsyning Helsingør arbejdet hårdt på at for-bedre miljøet og badevandskvaliteten i sommerhusområdet i Hornbæk. Projektet med at kloakere området står til at blive færdiggjort i 2014, og dermed er ca. 1000 sommer-huse blevet tilsluttet det fælles kloaknet.


På baggrund af Helsingør Kommunes spildevandsplan fra 2003 har først Helsingør Kommunes Teknik Forvaltning og siden Forsyning Helsingør arbejdet hårdt på at forbedre miljøet og badevandskvaliteten i sommerhusområdet i Hornbæk. Projektet med at kloakere området står til at blive færdiggjort i 2014, og dermed er ca. 1000 sommerhuse blevet tilsluttet det fælles kloaknet. 

- For miljøet og badevandskvaliteten specielt er det rigtigt gode nyheder. Risikoen for overløb af spildevand til vandløb og havet er reduceret betragteligt, og samtidig kan vores store renseanlæg rense spildevandet langt bedre end de lokale løsninger som fx septiktanke, fortæller Morten Timmermann vandchef i Forsyning Helsingør. 

- Det har været et dyrt projekt for Forsyning Helsingør og for sommerhusejerne, men vi kan glæde os over den store betydning, som kloakeringen får for sommerhusejerne, de besøgende på stranden samt miljøgevinsterne generelt, forklarer Morten Timmermann. Når projektet bliver færdiggjort i løbet af 2014, vil det råderum på vores anlægsbudget blive brugt på klimatilpasninger, så vi sikrer Helsingørs værdier bedst muligt mod kommende skybrud og lignende. 

Forsyning Helsingør og Helsingør Kommune er netop nu i gang med at udarbejde en Klimaplan for Helsingør Kommune. Klimaplanen undersøger blandt andet, hvor risikoen for oversvømmelser er størst og sammenholder det derefter med, hvor de største værdier i kommunen befinder sig. Samlet giver det grundlaget for, hvor der skal investeres i klimatilpasninger. 

- Fra 2015 intensiverer vi arbejdet med klimatilpasninger. Det er voldsomt irriterende at få kældre og stuer fyldt med regnvand og det der er værre, og med Klimaplanen i hånden kan vi være med til at forhindre de allerværste situationer, siger Morten Timmermann. 

Fakta
Hver sommerhusejer har haft en egenbetaling på ca. 33.000 kr. og har derudover skulle betale for udgifter til rørføring mv. på deres egen grund. Den gennemsnitlige udgift til etablering af kloaknettet eksklusive beboernes udgifter på egen grund er ca.125.000 kr. per sommerhus.  

Om Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør leverer el, varme samt vand og sørger for, at spildevand og affald kommer godt væk. Det er vores mål at levere ydelser af høj kvalitet og give vores kunderen rigtig god service. Forsyning Helsingør har fokus på miljø og innovation og arbejdermålrettet på at skabe løsninger, der beskytter miljøet lokalt, nationalt og globalt. 

Kontaktinformation
Forsyning Helsingør, vandchef, Morten Timmermann, mti@fh.dk, 4840 5310
Forsyning Helsingør, kommunikations- og presseansvarlig, Thomas Lungholt, tlu@fh.dk, 4840 5103