Container til glasuld er godt nyt for håndværkere og gør-det-selv-folket

Affald

Nu kan isoleringsmaterialet genanvendes og skal derfor sorteres fra på Forsyning Helsingørs to genbrugspladser.

glasuld

Her den nye container til glasuld på Helsingør Genbrugsplads Cirklen.

Nu er det slut med at putte glasuld i containeren til deponi. Fremover skal isoleringsmaterialet sorteres fra og afleveres i særskilte containere på Helsingør Genbrugsplads Cirklen og på Skibstrup Genbrugsplads. Dermed mindskes mængderne til deponi til glæde for klima og miljø.

Den brugte glasuld kan i stedet genanvendes, så det i sidste ende kan indgå som råmateriale i produktionen af leca-kugler, der anvendes til mange forskellige formål – fx i blomsterkrukker, haveanlæg, let-betonelementer, byggeri og grønne tage.

De nye containere til glasuld kommer samtidig med, at Forsyning Helsingør kører en særlig kampagne, der skal gøre håndværkere, gør-det-selv-folket og øvrige kunder opmærksom på, at en del af affaldet, der ender i deponi godt kan genanvendes og derfor skal sorteres fra på genbrugspladsen.

Glasuld er ofte gult i farven – og må ikke forveksles med stenuld, der i forvejen har sin egen container på genbrugspladserne under navnet Mineraluld

Fakta: Sådan sorterer du glasuld

Ja tak
  • Glasuld i overskud fra nybyggeri
  • Glasuld - udsorteret fra nedrivning eller renovering
Nej tak
  • Glassuld der har ligget under asbesttag (kontakt medarbejdere på Skibstrup Genbrugplads
  • Våd glasuld
  • Stenuld
glasuld2
Skibstrup Genbrugsplads har også fået en container til glasuld. 
affaldspiktogram glasuld