Følg Genbrugshuset på Facebook

Affald

Bliv opdateret om nye genbrugseffekter, åbningstider og se inspirationsbilleder på Genbrugshusets nye Facebook-side.

Genbrugshuset

Genbrugshuset er hurtigt blevet populært blandt kunderne.

Genbrugshuset på Cirklen – Helsingør Genbrugsplads - har længe været til stede på Instagram under navnet @genbrughusetcirklen. Og nu er turen så kommet til Facebook.

Genbrugshuset har nemlig fået sin egen Facebook-side. Her kan kunder følge med i udvalget af genbrugseffekter, holde sig opdateret om åbningstider, følge med i udviklingen for genbrug og få inspiration til boligindretning med genbrugsfund. 

Til stede dér hvor kunderne er
At Genbrugshuset nu får sin egen Facebook-side, skyldes et ønske om at være til stede på de sociale medier, som kunderne bruger, fortæller presse- og kommunikationsansvarlig, Thomas Hag:

”Mange af vores kunder er glade for Genbrugshusets Instagramprofil, hvor de kan følge med i, hvad der sker i Genbrugshuset. Men Facebook er fortsat danskernes foretrukne sociale medie, og vi har derfor mulighed for at nå ud til endnu flere kunder, når vi lancerer Genbrugshusets egen Facebook-side”.

Udbrede budskabet om direkte genbrug
Anjaliva Finsdóttir, der til dagligt er ansvarlig for Genbrugshuset, glæder sig over, at Genbrugshuset nu også er at finde på Facebook:

Med vores nye Facebook-side får vi endnu en platform, hvor vi kan vise kunderne og andre interesserede, hvad vi har på hylderne.
Anjaliva Finsdottir, ansvarlig for Genbrugshuset

”Vi har meget genbrugsguld, der venter på at få et nyt liv. Her i Genbrugshuset er der fx fyldt med porcelæn, glas, kunst og nyttigt nips til køkkenet eller møbler, lamper og andre effekter til boligen. Med vores nye Facebook-side får vi endnu en platform, hvor vi kan vise kunderne og andre interesserede, hvad vi har på hylderne. Forhåbentlig bidrager det til, at flere får øjnene op for direkte genbrug og hopper med på bæredygtigheds-bølgen”.

Kunder og andre interesserede kan følge Genbrugshusets nye Facebook-side her.

Åbningstiderne for at hente effekter er tirs-tors kl. 14 - 17 og lør-søn kl. 10 - 15. Der er lukket mandag og fredag. Du kan dog altid aflevere din brugte genstande i hele genbrugspladsens normale åbningstid, som er hver dag fra kl. 8 - 18.

Genbrugshuset