Informationsmøde om ny affaldsordning for beboere i bykernen
Mandag den 17. februar kl. 19 – 21, Store sal i Toldkammeret i Helsingør.
![none](/files/styles/landscape_thin_01/public/media/billeder/nyheder/2019/bykernen.jpg?h=bf863a7b&itok=uNSuntmc)
Vi skal genanvende mere af husholdningsaffaldet. Derfor er en ny affaldsordning på vej i Helsingør Kommune. Ordningen betyder, at alle husstande skal sortere i madaffald, metal, plast, papir/pap samt restaffald.
Beboerne i Helsingør bykerne skal også sortere, men det er ikke nemt, når der skal tages hensyn til smalle gader, pladsmangel, æstetiske forhold, fredninger og det aktive byliv i området. Det er endnu ikke besluttet, hvordan den nye affaldsordning skal udformes for bykernen.
Forsyning Helsingør inviterer til informationsmøde for alle beboere i bykernen, hvor vi fortæller om arbejdet frem mod den endelige udformning af den nye affaldsordning for bykernen.
![program_fra_annonce.jpg](/files/styles/common_02/public/media/billeder/nyheder/2019/program_fra_annonce.jpg?itok=JhiG-JZ-)
Tilmelding til mødet senest fredag den 14. februar kl. 12.00 på vejebod@fh.dk
Navn, antal deltagere og adresse bedes oplyst ved tilmelding.