Lettere at komme af med brugt isoleringsmateriale og kasserede vinduer

Affald

To nye containere på Skibstrup Genbrugsplads skal give en bedre genanvendelse af byggeaffaldet.

none

Fremover bliver det lettere for håndværkere og andre kunder at komme af med to af de store affaldsfraktioner fra byggeri og renovering af boliger. To nye containere er dukket op på Forsyning Helsingørs genbrugsplads i Skibstrup.

Den ene er til kasserede vinduer med el. uden rammer -  hvor vinduerne nu kan genanvendes til nyt glas, og resten brændes og bliver til energi.

Den anden er til brugt isoleringsmateriale af mineraluld – som kan genanvendes som ny mineraluld.

Forsyning Helsingør håber, at kunderne vil tage godt i mod de nye affaldsfraktioner, så det bliver muligt at indsamle og genanvende en endnu større del af byggeaffaldet, end tilfældet er indtil nu, hvor kasserede vinduer med ramme eller mineraluld bliver deponeret.