Nu åbner den bynære genbrugsplads - Cirklen

Affald

Fra 17. november kan kunderne bruge to forskellige genbrugspladser i kommunen.

Kulturnatten 2022

Borgerne i Helsingør Kommune kan godt begynde at glæde sig til, at der snart kommer en ny ekstra genbrugsplads.

Torsdag den 17. november kl. 13.00 åbner den nye genbrugsplads porten op for de første kunder. Genbrugspladsen – med navnet Cirklen - er placeret på Energivej 6 – i industrikvarteret i udkanten af Helsingør. Den bliver dermed et brugbart og bynært alternativ til den nuværende genbrugsplads ved Skibstrup.

Samtidig vil genbrugspladsen tilbyde kunderne moderne løsninger inden for direkte genbrug. Det gælder blandt andet etableringen af Genbrugshuset, hvor kunder får mulighed for både at gi’ og ta’ genbrugseffekter – som fx mindre møbler, køkkenredskaber og legetøj. Der bliver også mulighed for at gi’ og ta’ udvalgte byggematerialer og større ting - som fx cykler - placeret på mindre genbrugsøer ude på pladsen.

Jeg glæder mig til, at vi snart kan byde kunderne inden for på en ny moderne og brugervenlig genbrugsplads med større fokus på genbrug.
Jens Bertram, bestyrelsesformand

Jeg glæder mig til, at vi snart kan byde kunderne inden for på en ny moderne og brugervenlig genbrugsplads med større fokus på genbrug. Med den nye genbrugsplads styrker vi vores serviceniveau, da vi nu kan tilbyde kunderne to forskellige genbrugspladser. Vi har i forvejen genbrugspladsen ved Skibstrup, og nu har vi altså også en bynær genbrugsplads i udkanten af Helsingør, hvilket særligt bliver en fordel for kunder i den sydlige del af kommunen”, siger Jens Bertram, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør.

Cirkulær kørselsrute med tydelig skiltning
Brugervenligheden er tydelig på den nye genbrugsplads, hvor kunden bliver ledt hen til de forskellige containere via en cirkulær kørselsrute med overdækkede områder for affald og kunder – og tydelig skiltning af de forskellige affaldsfraktioner. Ved siden af Genbrugshuset bliver der rum til farligt affald og elektronik og i et hjørne af pladsen ligger grenafdelingen til haveaffald.

Trafikale forhold og adgangsvej
For at øge trafiksikkerheden på og omkring genbrugspladsen har kunderne fået separat indkørsel til pladsen uafhængig af den tunge trafik med lastbil til udskiftning af containere. Det betyder, at kunder, der skal bruge den nye genbrugsplads, skal køre nedad af Støberivej - forbi fabriksvej - og herefter dreje til venstre via Energivej. Ind- og udkørslen vil så være overfor Forsyning Helsingørs driftscenter. Der er skiltet på plads og vej. 

Åbningstider
Genbrugspladsen har åbent alle ugens dage mellem kl. 8 og 18 året rundt. Dog lukket juledag, 1. og 2 juledag, samt nytårsdag og 1. nytårsdag. Det er samme åbningstider som på Skibstrup Genbrugsplads.

Genbrugshuset har åbent tirsdag – torsdag kl. 14 – 17 – samt lørdag og søndag fra kl. 10 -15. Lukket mandag og fredag.

Ny genbrugsplads - Cirklen