Ny container til brugte bøger

Affald

Kunderne har taget godt imod container til aflevering af bøger på Genbrugspladsen i Skibstrup.

Hvor skal man gøre af sine brugte bøger? Tidligere har kunderne på Genbrugspladsen i Skibstrup skulle aflevere brugte bøger i småt brændbart. Men siden juli måned er der kommet en ny sorteringsvejledning på Genbrugspladsen. Her skal kunderne nu aflevere bøgerne i en særlig bogcontainer. Bøgerne bliver så sendt til en virksomhed, der forarbejder materialet, så fibrene kan genanvendes til nye produkter - fx toiletpapir og æggebakker.

”Kunderne er glade for den nye service, og containeren er blevet brugt flittigt. Det er positivt, for dermed får vi sorteret affaldet i endnu flere genanvendelige fraktioner. Det er godt for både miljøet og for økonomien", siger Jette Skaarup Justesen, afdelingsleder Affald og Ressourcer i Forsyning.

Mange kunder har troet, at bøger skal sorteres sammen med det øvrige papir, men det er ikke en god idé, da det forringer kvaliteten af den type genbrugspapir. Nu er det også slut med at smide bøgerne direkte i skraldespanden derhjemme.  

I stedet opfordrer Forsyning Helsingør kunderne til at tage de gamle og udtjente bøger med på Genbrugspladsen. Det er der allerede mange, der har gjort. Siden juli er det lykkedes at samle 16 tons bøger ind via den nye bogcontainer.