Seneste: Genbrugspladsen åbner igen på tirsdag

Affald

Sundhedsmyndighederne har vurderet, at genbrugspladser over hele landet kan genåbne under særlige sikkerhedsforanstaltninger.

none


Vi er glade for at kunne meddele, at genbrugspladsen i Skibstrup åbner op igen for alle brugere fra tirsdag den 31. marts.

Det sker efter, at sundhedsmyndigheder nu har vurderet, at landets genbrugspladser kan åbne igen så længe en række sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt, så smitterisikoen bliver minimal.

Det handler blandt andet om at sikre hygiejne og afstand til andre på pladsen. Derfor er vi nu ved at forberede, hvordan vi fx kan sikre adgangsbegrænsning til pladsen. Præcis hvordan vi gør bliver meldt ud en af de næste par dage. Følg med her på hjemmesiden.

Vi glæder os til fra tirsdag igen at kunne byde velkommen til alle på pladsen – også private kunder. Men husk at vise hensyn både til hinanden og vores medarbejdere på pladsen.