Sneglatte veje giver forsinkelser på afhentning af affald

Affald

Hjælp vores renovationsmedarbejdere med saltning og snerydning af adgangsveje.

affald

Vi oplever i øjeblikket spredte forsinkelser på afhentning af affald ved husstandene. Det skyldes primært, at der fortsat er en del frost- og sneglatte veje, der forhindrer vores renovationsbiler i at komme frem. Særligt udfordrende har vejene været i det gamle Espergærde, Langesø og i dele af Hornbæk.

Vores renovationsmedarbejdere gør deres bedste for at komme frem. Hvis vejens tilstand forhindrer afhentning af affald, vil vi forsøge igen dagen efter i det omfang, det er muligt. Ellers vil afhentning af affaldet finde sted ved næstekomne tømningsdag.

Mange steder er udfordringen dog også, at den private adgangsvej ind til beholderne ikke er ryddet for sne eller saltet. Det er grundejerens eget ansvar at sikre, at den private adgangsvej er fremkommelig. Vi opfordrer derfor alle kunder til at hjælpe vores renovationsmedarbejdere ved at rydde fortov og privat adgangsvej for sne og is.