Termografering af fjernvarmenettet med droneflyvning i den sydlige del af Snekkersten

Nyhed

Hvert år, når frosten har sat ind, udføres termografering af fjernvarmeledningsnettet

Ved at bruge termografering kan vi finde aktuelle og potentielle ledningsbrud, som vi efterfølgende kan reparere. En anden væsentlig effekt er, at potentielle skader opdages i tide, således der kan repareres inden bruddet udvikler sig.

Normalt termograferer vi ledningsnettet ved at gå eller køre rundt langs ledningsnettet med et termograferings kamera.

termografifoto_drone.jpeg

Ny teknologi har gjort det muligt at foretage termografering ved hjælp af droneflyvning, hvilket vi vil forsøge at bruge i området omkring Jollen, Stævnen, Essingen, Sprydet, Kølen, Roret, Staget, Masten, Rønnebærhaven og Platanhaven i Snekkersten. Normalt går vi rundt i disse områder og forventer således at spare blandt andet tid ved anvendelse af droneflyvning.

Hvornår og hvordan?

  • Vi forventer at termografere områderne i løbet af uge 6, 2015
  • Termograferingen vil tage et par timer.
  • Dronen flyver i 30-40 meters højde
  • Udstyret vi anvender, måler kun temperaturforskelle som vises i farver. Udstyret kan ikke ”se” igennem vinduer

Spørgsmål bedes rettet til tlf. 48 40 50 97 eller mail jdc@fh.dk.

Forsyning Helsingør

Jan Dam Christensen
Projektleder