Forsyning Helsingør får ny IT-leverandør

Nyhed

Drift af IT-systemer skal de næste fire år varetages af CSC Danmark A/S

Det er blandt andet ønsket om en fortsat udvikling af IT-systemer der er årsag til, at Forsyning Helsingør har indgået aftale med CSC Danmark A/S. Som følge af aftalen vil CSC overtage driften og vedligeholdelsen af PC-arbejdspladser, servere, sikkerhed, licensstyring mv. Samarbejdet er kommet i stand efter et EU-udbud, hvor CSC som verdensomspændende IT-leverandør stærkest i forhold til de opstillede kriterier. Salgs- og markedschef Kim Asker Larsen, Forsyning Helsingør siger:

- Vi har haft vores eget IT-setup, siden vi blev stiftet tilbage i 2010, hvor Forsyning Helsingør blev udskilt fra Helsingør Kommune. Overordnet har vores IT-systemer og setup fungeret godt, og med valget af CSC har vi ønsket en opgradering. Vores fokus er blandt andet på øget fleksibilitet for vores ansatte – uden at sætte de sikkerhedsmæssige aspekter på spil. Vores IT-systemer er en væsentlig faktor i bestræbelserne på at kunne indfri vores kunders ønsker til forsyningssikkerhed, men også til udvikling af services og produkter.