Helsingør Messe 2016

Nyhed

Forsyning Helsingør har igen i år en stand på Helsingør Messen, som finder sted i Helsingørhallen den 12. og 13. marts. Medarbejderne glæder sig til at møde og fortælle kunderne om vores services og produkter.

I år bliver det ekstra sjovt, fordi vi vil vise og præsentere vores nye el-maskot ELMER. Han vil dele balloner ud til børnene på standen. Med ELMERs hjælp vil vi gerne få flere i Helsingør Kommune til at købe ”Kronborg El” af os. Udover at købe el af Forsyning Helsingør, så støtter man også lokale sports- og idrætsforeninger i Helsingør Kommune.  

Vi ønsker nemlig, at hvis man køber lokalt så støtter man lokalt.

I år vil også vi benytte lejligheden til at tale med kunderne om vores selvbetjeningsløsninger. Efter udskiftning til fjernaflæste målere kan vores kunder med app’en ”minForsyning” følge deres forbrug både dagligt, månedligt og årligt - faktisk helt ned på timeniveau. Vi står klar på standen med iPads for at demonstrere mulighederne på app’en til vores kunder. 

Igen i år vil der være konkurrencer for børn og voksne. Gæsterne kan naturligvis også smage på vores fantastiske drikkevand her i Helsingør.

Børnene har deres eget hjørne på standen. Her kan de deltage i en tegnekonkurrence, mens deres forældre taler med Forsyning Helsingørs medarbejdere. De voksne skal heller ikke snydes, så for dem har vi lavet en lille konkurrence. Præmierne er billeder malet af sangerne Johnny Madsen samt Michael Bundesen fra Shu-bi-dua.

Forsyning Helsingør støttet foreningen ’”Familier med kræftramte børn”, som Johnny Madsen og Michael Bundesen har donoret billederne til.

Helsingørmessen finder sted i weekenden 12.-13. marts og foregår i Helsingørhallen på Gl. Hellebækvej. Forsyning Helsingør har stand nr. 24.