20 pladser har fået nye affaldskuber

Nyhed

Gamle og slidte kuber udskiftes med ny model

none

På 20 pladser i Helsingør kommune kan brugerne glæde sig over, at de gamle blå bobler og store jernkuber til indsamling af affald i løbet af december og januar er skiftet ud med flotte nye indsamlingskuber. I alt er der opstillet 44 nye indsamlingskuber.

”Vores affaldskuber står jo på en lang række centrale steder i kommunen. Standpladserne er en integreret del af byen, og derfor er det vigtigt for Forsyning Helsingør, at de er pæne. Derfor udskifter vi løbende de gamle og slidte kuber med den nye model”, siger Jette Skaarup Justesen, afdelingsleder i Forsyning Helsingørs Affald & Ressourcer.

De nye kuber er stillet op på en række pladser i Hornbæk, Espergærde og Helsingør, herunder på en nybygget plads på Fenrisvej ved Gefionscenteret og på tre små pladser ved E/F Snerlehøj på Snerlevej.