Første kortlægning af CO2-aftryk

Forsyning Helsingør-koncernen har fået sin første egentlige kortlægning af virksomhedens CO2-aftryk. Kortlægningen for 2022 dækker de direkte udledninger, som virksomheden selv kontrollerer (SCOPE 1) og de indirekte udledninger fra energi forsynet udefra til bygninger, anlæg og værker – fx el og fjernvarme (SCOPE 2). Opgørelsen viser, at koncernens årlige udledninger er på 4.743 tons CO2-ækvivalenter (CO2æ) – svarende til i gennemsnit 75,3 kg per borger i Helsingør Kommune. Kommunen har en målsætning om, at CO2-udledningen per borger skal være reduceret til mindre end 1,7 tons i 2030 og kommunen som geografisk området skal være CO2-neutral i 2045.

”Vi støtter op om både nationale og lokale klimamål, og vi ønsker selv at spille en større rolle i den grønne omstilling. Vi har allerede taget et stort skridt med etableringen af biomasseværket, og vi er på vej med en solcellepark, en elkedel og varmepumper. Det er også nødvendigt, for vi skal reducere vores CO2-aftryk yderligere. Med kortlægningen har vi nu for første gang fået både et samlet overblik over vores klimaaftryk på tværs af koncernen - og en baseline, der gør det muligt at sammenligne udviklingen fremover år for år”, forklarer Jens Bertram, bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør.

Kortlægningen dækker alle de selskaber, som Forsyning Helsingør har finansiel kontrol over. Dvs alle selskaber i Forsyning Helsingør-koncernen på nær Scanenergi, Nordkøb og Servia – men inklusiv Helsingør Kraftvarmeværk, hvor Forsyning Helsingør ejer 2/3.

Opgørelsesmetoden følger retningslinjerne i den internationale Greenhouse Gas Protokol (GHGP) og opgøres i CO2-ækvivalenter i:

• SCOPE 1: Koncernens direkte udledninger – typisk fra varme- og elproduktion, procesudledninger i form af lattergas og metan fra renseanlæg samt dieselforbrug ved transport fx lastbiler. Udledningen var på 3.990 tons CO2æ i 2022.

• SCOPE 2: Koncernens indirekte udledninger – typisk fra forsynet energi udefra til el- og varmeforbrug i bygninger og anlæg. Udledningen var på 753 tons CO2æ

 Opgørelsen viser, at de største udledninger i SCOPE 1 og 2 kommer fra forsyningsarterne varme, spildevand og affald. (se figur 1)

Figur 1

Største kilde til udledning i SCOPE 1 og 2 er brug af naturgas, som primært anvendes til produktion af varme i perioder med spidsbelastning.  Næststørste kilde er brugen af diesel til transport primært i affaldsselskabet. Desuden fylder også udledninger af metan og lattergas i forbindelse med processerne på renseanlæg i opgørelsen.

Handleplan med reduktionsanalyse
På baggrund af kortlægningen skal der udarbejdes en handleplan, der indeholder reduktionsanalyser for de større kilder; naturgas, diesel, metan, lattergas, træflis og el. Analyserne skal blandt andet indeholde vurdering af reduktionsmuligheder, kompleksitet, konkrete anbefalinger samt yderligere kvalitetssikring af data.

”Vi ønsker at blive en mere grøn og klimaneutral virksomhed. Med kortlægningen af vores CO2-aftryk har vi taget første skridt og fået et godt overblik over, hvor i vores koncern, det giver mening at koncentrere indsatsen. Nu skal vi så via reduktionsanalyser se på, hvordan det kan gøres i praksis og hvilke konkrete mål, der skal følge med under hensyn til en fortsat høj forsyningssikkerhed og en sund økonomi”, siger Jacob Brønnum, adm. direktør i Forsyning Helsingør.

Det forventes, at Forsyning Helsingør i slutningen af 2023 vil være klar med en færdig handleplan inkl. anbefalinger.

Biogene udledninger og SCOPE 3
Forsyning Helsingør har også fået kortlagt de biogene udledninger i overensstemmelse med GHGP. Det er ikke-fossile udledninger af CO2, der indgår direkte i et lukket kulstofkredsløb, hvor plantevæksten optager den udledte CO2, og hvor udledningerne dermed med årene bliver neutraliseret. Ifølge GHGP skal disse opgøres separat i rapporten. Det er her afbrændingen af biomasse i el- og varmeproduktionen samt fx afbrændingen af biogas på renseanlæg optræder.

På sigt er det ambitionen, at den årlige kortlægning af CO2-aftrykket også skal indeholde SCOPE 3-opgørelser – dvs. indirekte udledninger fra virksomhedens værdikæde både opstrøms og nedstrøms (fx vareindkøb, leverandørers transport og services). Disse er i dag meget vanskelige at opgøre, og data er svært tilgængelige og usikre.