Forsyning Helsingør markerer Vandets Dag

Nyhed

Torsdag d. 22. marts er FN’s internationale mærkedag for vand – Vandets Dag – hvor der sættes fokus på vandet som ressource i hele verden. I den anledning holder Forsyning Helsingør åbent hus den 22. marts fra kl. 13-17 på Snekkersten Vandværk, Agnetevej 2 i Snekkersten.

Torsdag d. 22. marts er FN’s internationale mærkedag for vand – Vandets Dag – hvor der sættes fokus på vandet som ressource i hele verden. I den anledning holder Forsyning Helsingør åbent hus den 22. marts fra kl. 13-17 på Snekkersten Vandværk, Agnetevej 2 i Snekkersten.

Idéen bag Vandets dag stammer tilbage fra 1991, hvor København var vært for en international vandkongres, hvor Mr. Unvala fra Indien forslog, at Kongressen skulle opfordre FN til at udnævne en international Vandets Dag. Siden 1994 er dagen blevet markeret over hele verden, og Forsyning Helsingør ønsker også i 2012 at være med til at markere dagen.

Vandchef i Forsyning Helsingør, Kjeld Frederiksen, ser frem til at åbne dørene for Helsingørs borgere, ”I Helsingør - og i Danmark generelt - har vi en vandkvalitet i verdensklasse. Det er helt unikt, at vi kan drikke vandet direkte fra vandhanen uden, at det er blevet renset på sin vej fra vores undergrund og ud til forbrugerne. Vand er måske verdens mest efterspurgte ressource, og vi tager det for givet i vores hverdag. I Forsyning Helsingør passer vi derfor på vores vandressourcer, behandler vandet med omtanke og prøver på den måde at sikre, at vi får mest muligt ud af vores vandressourcer”, fortæller Kjeld Frederiksen. ”På Vandets Dag åbner vi dørene til vores vandforsyning, så folk blandt andet kan se, hvordan vandet kommer fra undergrunden og ud til vores vandhaner – og i det hele taget se, hvordan vi arbejder med at sikre en høj forsyningssikkerhed og en god vandkvalitet. Jeg håber, at en masse af Helsingørs borgere slår vejen forbi vandværket torsdag den 22. marts”, siger Kjeld Frederiksen.

Læs mere om Vandets Dag i pressemeddelelsen her