Forsyning Helsingørs priser og takster

Hvert år bliver Forsyning Helsingørs priser for affald, vand, spildevand og varme reguleret. Prisen på el bliver reguleret hvert kvartal for at justere i forhold til markedsprisen for el, som lovgivningen foreskriver.  

Sådan bliver priser og takster bestemt
Varme, vand, spildevand og affald er ”hvile i sig selv-områder”. Det betyder, at forsyningsselskaberne ikke må tjene penge på at levere ydelserne. Priser og takster på disse områder bliver bestemt ud fra det årlige budget, hvor man estimerer udviklingen på en række områder, fx udvikling i priser på brændsler (gas, olie eller flis), indtægter og udgifter ved bortskaffelse af affald osv.

Hvis alle forudsætninger i budgettet holder, vil årsregnskabet gå i nul, men det sker ikke altid. For eksempel kan en meget kold vinter resultere i et stort varmeforbrug, og hvis prisen på brændsler (på grund af efterspørgsel) også stiger, vil årsregnskabet blive negativt. Det kaldes også underdækning, hvor kunderne i princippet skylder forsyningsselskabet penge, fordi de i virkeligheden (i dette eksempel) har betalt for lidt for deres varme. Den underdækning skal man hente ind i de efterfølgende år. Samme princip gælder selvfølgelig, hvis der har været tale om et regnskab med modsat rettet resultat (overskud/overdækning).

På vand- og spildevandsområdet er der udover ”hvile i sig selv-princippet” også indført et prisloft, som definerer, hvor meget hvert enkelt vand- og spildevandsselskab må tage for leveringen af vand og bortskaffelsen af spildevand. Prisloftet er således en indtægtsramme fastsat i kr. pr. m3 og fastsættes af Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vand- og spildevandsområdet er derudover underlagt effektiviseringskrav til driften af det enkelte forsyningsselskab på typisk mellem 3-5% årligt. Læs mere om prisloftet her.

El-prisen er underlagt en indtægtsramme, som fungerer på samme måde som prislofterne, idet den regulerer max-prisen for el-leverancen. Dog er der den markante forskel i forhold til varme, vand, spildevand og affald, at et el-selskab selv må hæfte for evt. underskud eller tjene på evt. overskud. Det betyder helt konkret, at el-selskaberne ikke kan hæve prisen, hvis de et år har haft underdækning – og hvis de har overskud et år, så skal de heller ikke sænke prisen efterfølgende, og derfor kan et evt. overskud beholdes i selskabet. Indtægtsrammen bliver bestemt af Energitilsynet. Læs mere om indtægtsrammen her.

Forsyning Helsingør udarbejder hvert efterår vores budget for det kommende år, og i dette arbejde bliver priser og takster for det kommende år også fastlagt. Fastlæggelsen af priser og takster bygger på de udmeldte prislofter og indtægtsrammer samt årsopgørelser (over- og underdækning) på hvert forsyningsområde. Når budgettet er fastlagt, bliver det i fremlagt for bestyrelsen, som skal godkende dem. Når bestyrelsen har godkendt priser og takster, bliver de fremlagt i Byrådet. Byrådet har derefter to myndighedsopgaver:

1. Byrådet skal legalitetskontrollere priserne for vand og spildevand, hvilket betyder, at de skal undersøge, om vi overholder prislofterne fra Forsyningssekretariatet.  
2. Byrådet skal godkende priserne for affald på baggrund af indstilllingen fra bestyrelsen i Forsyning Helsingør. Det er en forudsætning for godkendelsen, at  ”hvile i sig selv-princippet” er overholdt.

Priserne for el og varme bliver kontrolleret (og eventuelt) reguleret af Energitilsynet, som på samme måde sikrer, at vi overholder ”hvile i sig selv-princippet” på varme-området, og at vi ikke overskrider indtægtsrammen på el-området.

Forsyning Helsingørs priser og takster sammenlignet med andre lokale forsyningsselskaber
Der er mange forskellige forudsætninger, som spiller ind, når forsyningsselskaberne fastsætter deres priser og takster. Det er derfor svært direkte at sammenligne priser og takster mellem forskellige forsyningsselskaber. Det er også derfor, at Forsyningssekretariatet fastsætter prislofter for hvert enkelt selskab, da der skal tages højde for geografiske forhold, produktionsforhold samt infrastruktur generelt samt finansielle forhold.

Forsyning Helsingør sammenligner vores priser med de selskaber, som geografisk ligger tæt på os, og som på andre måder kan siges at ligne os. I den sammenligning ligger vi pænt på niveau eller under på langt de fleste forsyningsområder. Nedenstående opgørelse er den seneste tilgængelige sammenligning, da vi endnu ikke kender priser og takster for 2013 fra de andre forsyningsselskaber.

Forsyning Helsingørs priser for 2013 er på niveau med 2012, og faktisk er der tale om et lille fald, hvis man korrigerer for prisudvikling og inflation. Priserne er dog ikke godkendt i Helsingør Byråd endnu og prislofterne er ikke meldt endeligt ud fra Forsyningssekretariatet. Du kan se de foreløbige priser for 2013 her.

 

Udviklingen i prisen på fjernvarme
Generelt er priserne på fjernvarme er steget i de seneste år. Også for Forsyning Helsingør. Prisen for fjernvarme er primært afhængig af udgifter til brændsler, afgifter til staten, men også virksomhedens gæld og investeringer spiller ind på den samlede pris.

Kigger vi på Energitilsynets seneste sammenligning af fjernvarmepriser fra 2012, ligger Forsyning Helsingør i det gode midterfelt. Ud af de 430 fjernvarmeforsyninger ligger Forsyning Helsingør på en 286. plads med en årlig udgift for et standard forbrug på 18,1 MWh på 17.352 kr. Den billigste er Ishøj Varmeværk med 7.333 kr. i årlig udgift, mens den dyreste er Hjortekær med en årlig udgift på 37.096 kr. Se prissammenligningen for 2012 for fjernvarme fra Energitilsynet her.

Sammenligninger over år er lidt tricky for resultatet svinger meget alt efter, hvilke år du sammenligner. Det afhænger meget af, hvilket brændsel fjernvarmen er baseret på. Varmeproduktionen i Helsingør er hovedsageligt gasbaseret på kraftvarme – og det er betydeligt dyrere end overskudsvarme fra kulkraftværker. Typisk vil man efter et år med underdækning/overdækning i det enkelte selskab se et udsving i prisen, og derfor er vigtigt at se udviklingen over en længere periode.

I Helsingør Dagblad blev perioden 2009 til 2012 sammenlignet. Her stiger Forsyning Helsingørs priser med 30,2 pct. og Hillerød Forsynings priser med 5,8 pct. Det er korrekt, men kigger man i stedet på perioden 2007 til 2012 er billedet et helt andet. Her stiger Forsyning Helsingørs priser med ca. 20 pct., mens Hillerød Forsynings priser stiger med ca. 30 pct. - altså stiger priserne i Hillerød Forsyning 50 pct. mere end Forsyning Helsingørs. Det illustrerer meget godt, hvor vigtig udvælgelsen af perioden er for det resultat, man får.

Det ændrer dog ikke ved, at prisen for fjernvarme i Helsingør er dyrere end i Hillerød, og det er der flere årsager til. Dels har der været forskellige investeringer til udbygning af fjernvarmen i de to byer. Derudover kan afdragsperioderne for de lån, der er optaget til at finansiere investeringerne være forskellige. Desuden har der været forskellige aftaler med Vattenfall om køb af fjernevarme fra de lokale kraftvarmeværker i hhv. Hillerød og Helsingør. Hertil kommer, at kraftvarmeværket i Helsingør havde to større nedbrud i 2010 og 2011 midt i vinterperioden, som betød, at Forsyning Helsingør måtte producere varme på egne kedler til en betydelig højere pris, end hvis varmen var blevet leveret fra Vattenfalls kraftvarmeværk i Helsingør.

I 2013 fastfryser Forsyning Helsingør fjernvarmeprisen på samme niveau som i 2012. Det vil sige, at hvis man indregner almindelig inflation og prisudvikling, så er der reelt tale om et fald i fjernvarmeprisen. Forsyning Helsingør arbejder fremadrettet på at sænke fjernvarmeprisen yderligere, og med etableringen af et nyt kraftvarmeværk som erstatning for HØK, forventer vi at kunne sænke prisen på grund af lavere udgifter til brændsel.

Se Energitilsynets sammenligninger af priser her (tilbage til 2007).