Hvorfor tog det så lang tid at få vandforsyningen tilbage på Hovvej?

Nyhed

På grund af brud på en vandledning på Hovvej var et område i det vestlige Espergærde uden vand fra mandag den 12. januar kl. 15 til tirsdag d. 13. januar kl. 13.

Vandforsyningen var afbrudt mens Forsyning Helsingør arbejdede med at lokalisere og udbedre ledningsbruddet.

Normalt går der ca. 3 timer fra det øjeblik et brud konstateres til der igen er normal vandforsyning. Desværre var det temmelig vanskeligt at lokalisere bruddet, da vandet fra bruddet kom op ad jorden langt fra bruddet. Forsyning Helsingør stillede en mobil vandtank til rådighed for kunderne hos Statoil på Hovvej, så man kunne hente rent drikkevand der.

I den slags situationer informeres løbende på hjemmesiden, og der var 4 – 5 statusopdateringer i løbet af perioden.

Vi beklager naturligvis den lange periode kunderne har måttet undvære rent vand.