Interview: Jeg vil savne korpsånden og de menneskelige relationer

Du stopper som bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør ved årsskiftet 2019/2020. Hvorfor?

Jeg har faktisk sagt for længe siden, at når vi var færdige med fornyelsen af Helsingør Kraftvarmeværk, så ville jeg også give stafetten videre og overlade formandsposten til en anden. Så på den måde er der ikke noget dramatik i det.

Samtidig er det jo ikke ligefrem arbejde, jeg går og mangler. Slet ikke efter, at jeg er blevet formand for den politiske følgegruppe for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Det er et stort projekt, der fortsætter mange år i endnu. Så jeg har rigeligt at lave. Man kan vel sige, at jeg stopper, mens jeg er på toppen!

Der udover så giver det også mening at stoppe, nu vi er midt i en valgperiode. For det gør, at min efterfølger får tid til at sætte sig inde i stoffet inden et kommunalvalg.

Hvordan har det været at være bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør i snart seks år?

Jamen det har været spændende og sjovt. Det er jo noget helt andet end at være udvalgsformand i Byrådet. Det her er at drive en forretning. Og på den måde har det mindet mig om dengang, jeg havde min egen isenkræmmerbutik i Espergærde Centeret.  Det handlede meget om service og om pris. Og sådan har det også været her. Men så har det også været interessant at følge den udvikling, der er sket i virksomheden, hvor miljø og klimahensyn fylder mere og mere. Den udvikling er jeg glad for at have været med til at fremme.

Hvilke resultater fra din periode er du mest stolt over, at du har opnået?

Jeg har ikke opnået noget alene! Det har været teamwork, hvor alle – også dem der ikke sidder på direktionsgangen – har løftet i flok – og været uundværlige. Det er jo ikke enkeltpersoner, der driver virksomheder.

Men jeg er særlig glad for, at økonomien er sund – og at vi har kørt en fornuftig prispolitik, hvor vi stille og roligt har sat priserne ned uden at trække unødigt på vores ressourcer. Det nytter ikke noget, som andre før mig har gjort, at sætte prisen markant ned det ene år – hvis man så året efter er tvunget til at sætte den markant op igen, for at få kassen til at stemme. Det bliver kunderne forvirret af, og det skaber mistillid til virksomheden.

Jeg er også meget glad for, at byggeriet af og flytningen til det nye driftscenter er gået så godt som tilfældet er. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg for år tilbage talte med en del medarbejdere på forskellige matrikler, der bestemt ikke var tilhængere af at skulle flytte arbejdssted. Så jeg var spændt på, hvordan det ville gå. Men det er jo gået forrygende, og jeg har vitterlig ikke mødt en eneste medarbejder, der har været utilfreds her på Energivej. Her er korpsånd, og jeg oplever at det fungerer i det daglige. Jeg synes også, at driftscenteret er bygget godt op, så der både er mulighed for at være sig selv i egen afdeling – og at have fælleskaber på tværs i storrum og i fx kantinen.

Du er både politiker og bestyrelsesformand for en virksomhed. Har det været svært at finde ud af, hvornår du skulle være byrådsmedlemmet Per Tærsbøl – og hvornår du skulle være bestyrelsesformanden Per Tærsbøl?

Nej! Jeg har ikke haft noget problem med det. Jeg er det samme menneske – og den samme Per Tærsbøl - uanset hvilken kasket, jeg har haft på. Jeg opfører mig ens uanset, hvor jeg er. Det har de fleste nok opdaget. Det eneste skuespil, jeg spiller, er på scenen til den årlige Espergærde Revy!

Nu fortsætter du som menigt medlem af bestyrelsen efter nytår – og kan på den måde hjælpe din efterfølger godt i gang. Hvilket råd vil du give vedkommende?

Det er svært at give gode råd, for vi er jo alle forskellige mennesker – med forskellige måder at være på, og jeg håber da, at vedkommende får den samme positive modtagelse, som jeg fik, den gang jeg blev bestyrelsesformand. Men nu du spørger, så kan jeg da godt komme på et råd alligevel:

Den nye formand skal huske på, at selv om det er en offentligt ejet virksomhed, så prøver vi altså at drive den som en privat virksomhed. En af de ting jeg fx altid har sat pris på er den loyalitet, vi har i bestyrelsen og som også kendetegner private virksomheder. Når vi går ud af døren efter et bestyrelsesmøde, så er vi enige og bakker op om de beslutninger, der er taget – uanset hvilke drøftelser –og uenigheder – der kan have været bag lukkede døre. I Byrådet var diskussionen fortsat…

Hvad kommer du til at savne mest, når du giver formandsstafetten videre?

Det er helt klart, at jeg jo ikke kommer til at få den tætte kontakt med alle de medarbejdere, der er i Forsyning Helsingør. Jeg kommer også til at savne den gode korpsånd, der er i virksomheden. Man kan hurtig mærke den her – og den er jo et udtryk for, at folk er glade for deres arbejdsplads.

Nu cykler jeg jo 15-20 km hver dag rundt om i kommunen, og det er en fornøjelse at se vores biler i bybilledet – at se at vi er derude i dagligdagen og gør en forskel for kunderne. Og så er det selvfølgelig også en fornøjelse for mig at hilse på vores driftsfolk, når jeg kører rundt på min cykel. De hilser altid på mig – og det håber jeg også, at de vil blive ved med, når jeg ikke er formand mere.  For jeg vil fortsat cykle rundt i byen – og følge med i Forsyning Helsingørs mange projekter.