Kom og vær med til en strandrensning fredag den 24. juni

Nyhed

Kom og vær med til en strandrensning. Fredag den 24. juni 2011 kan alle deltage i at rydde strandene for skrald. Sandet skal gøres sommerklar og skraldfri.

Kom og vær med til en strandrensning. Fredag den 24. juni 2011 kan alle deltage i at rydde strandene for skrald. Vi mødes på Marienlyst ved campingpladsen kl. 14.00 eller ved "Sunspot" på Hornbæk Strand kl. 15.00. Vi hjælpes med at gøre sandet sommerklar og skraldfri. Der vil blive udleveret veste, handsker og sække - og der vil blive serveret forfriskninger.

Forsyning Helsingør håber, at strandrensningen og kampagnen kan være starten på en positiv spiral, og at den kan danne grundlag for oprettelsen af frivillige strandrensningsgrupper. Det vil skabe en fælles ”ren ånd”, der gør, at det altid er en god oplevelse for dig at besøge de lokale strande.

Yderligere information fås på tlf. 49 28 24 65 eller e-mail pso56@helsingor.dk