Kronborg El leverer vand og drikkedunke af bioplast til stafetløbere

El

De godt 2.700 deltagere i næste uges Kronborgstafetten kan slukke tørsten i sundt og koldt drikkevand fra det lokale forsyningsselskab.

Kronborg El - som er Forsyning Helsingørs elhandelsprodukt - står bag Vandvognen og de populære drikkedunke, som alle løbere får ved deres deltagelse i Kronborgstafetten 2019. I år er den lyseblå drikkedunk af plast skiftet ud med en ny og lidt mindre dunk, der er produceret på biobaseret og genanvendeligt plast. Den biobaserede plast udvindes af ethanol fra biomasse og dermed uden brug af fossile ressourcer i råmaterialet. Klimaaftrykket er derfor lavere end ved brug at traditionel plast, der er fremstillet af olie.

Forsyning Helsingør har støttet den populære løbefest de seneste fire år, og forsyningsselskabet deltager også selv i løbet den 4. juni med 22 deltagere på fem hold.

Støtten til Kronborgstafetten leveres gennem Forsyning Helsingør ElHandel A/S, der benytter muligheden til at markedsføre det lokale elprodukt, Kronborg El.

Vandvognen er også til stede ved børneløbet tidligere på dagen, hvor der ligeledes udleveres vand i flotte nye biodunke. Her kan børnene også møde Elmer, der er Kronborg El’s maskotbamse – formet som en vandrende stikkontakt.

Her kan du se designet af den nye dunk.

drikkedunk_i_bioplast.png