Næste aconto-regning på el bliver højere

El

Får positiv betydning for årsafregningen.

4 acontoregning el

I uge 41 udsender Forsyning Helsingør Kronborg Elhandel 4. aconto-regning til kunderne for elforbruget i 2022. Denne gang vil aconto-regningen være noget højere end de tre aconto-regninger, der er sendt ud tidligere i år.

4. aconto-regningen tager udgangspunkt i den gennemsnitlige rå elpris fra august og september. Den lå på 2,90 kr. per kWh (eksklusive moms og afgifter). I 3. aconto-regning blev der anvendt en aconto-pris på 1,30 kr. per kWh (eksklusive moms og afgifter).

Ved at tage udgangspunkt i den gennemsnitlige rå elpris i de to seneste måneder – august og september – forventer Forsyning Helsingør Kronborg Elhandel, at den samlede aconto-afregning for 2022 bliver mere retvisende. Det betyder, at den endelige årsafregning for 2022, der sendes ud til betaling 1. marts 2023, bliver mindre, end den ellers ville være.

Fra 2023 vil der ifm. den kvartalsvise aconto-regning samtidig blive slutafregnet med kunderne efter hvert afsluttet kvartal. I 2022 slutafregnes kun én gang årligt.