Samfundsansvar og nye løsninger til kunderne

Nyhed

Nyt magasin viser, hvordan Forsyning Helsingør arbejder for et velfungerende og miljøbevidst lokalsamfund.

Forsyning Helsingør leverer på mange områder forudsætningen for et moderne hverdagsliv: Der kommer el ud af stikkontakten, vand ud af vandhanen, varme i radiatoren, affaldet hentes og spildevand kommer godt væk.

Men Forsyning Helsingør leverer ikke bare en høj forsyningssikkerhed. Virksomheden tager i stigende grad samfundsansvar og udvikler nye og bedre løsninger for kunderne. Det gælder fx sikring af klimavenlig energi, engagement i lokalsamfundene og opsætning af fjernaflæste målere i private hjem. De gode eksempler og baggrunden kan kunder og borgere læse mere om i et nyt digitalt magasin, der findes på Forsyning Helsingørs hjemmeside www.fh.dk

”Forsyning Helsingør skal bidrage til at gøre Helsingør til en attraktiv kommune at leve og bosætte sig i for borgere og virksomheder. Derfor skal vi hele tiden udvikle os og følge med tiden. Kunderne har selvfølgelig krav på en høj forsyningssikkerhed til en rimelig pris. Men vi skal også kunne levere varen på en ansvarlig måde i forhold til lokalsamfundet og miljøet. Det er en udvikling, vi i højere og højere grad forfølger, og som vi allerede nu kan være stolte af”, siger bestyrelsesformand i Forsyning Helsingør Per Tærsbøl.

Forsyning Helsingør – Tæt på dig!
Det 20 sider lange magasin Forsyning Helsingør – Tæt på dig! Indeholder artikler indenfor alle forsyningsgrene – el, vand, varme, affald og spildevand samt historier om fornyelsen af Helsingør Kraftvarmevæk. Kronborg El og et kommende læringsprojekt, der i samarbejde med Helsingør Kommune skal øge interessen for naturfag i folkeskolen.

”Med magasinet vil vi gerne vise, at vi arbejder for et velfungerende og miljøbevidst lokalsamfund – og at vi hele tiden er på udkig efter områder, hvor vi kan forbedre vores service og effektivisere vores drift til glæde for kunderne”, udtaler adm. direktør Jacob Brønnum.

Fokus i magasinet er på året der gik - 2016 – samt på fremtiden.

Magasinet findes på https://www.fh.dk/om-os/forudsaetningen-moderne-liv