Vintervejr og afhentning af affald

Nyhed

Vintervejr med sne og frost kan gøre det vanskeligt for skraldemændene at udføre deres arbejde.

Vi opfordrer alle grundejere til at sørge for, at adgangsvejen til affaldsstativ eller –container bliver ryddet for sne - og at der ikke er glat, hvor skraldemanden skal gå.

Hvis det ikke er muligt for skraldemanden at hente affaldssækken, vil han så vidt muligt lægge en ny sæk, der vil blive taget med ved den næste tømning.
For at undgå at ræve splitter affaldet, kan den løse sæk f. eks. placeres oven på skraldestativets låg.
 
Hvis det ikke er muligt for skraldebilen at køre på selve vejen, opfordrer vi borgerne til at bruge en sort sæk, der ligeledes vil blive taget med ved næste tømning.
 
På de kommunale veje rydder Helsingør Kommune for sne så hurtigt som muligt.
Private fællesveje skal ryddes af grundejerne ud til vejens midte ud for egen grund. Evt. kan der entreres med en privat entreprenør om at få udført snerydning og glatførebekæmpelse.
 

Dokumenter