Er du tilfreds med Forsyning Helsingør?

Nyhed

Der gennemføres i øjeblikket en kundetilfredshedsundersøgelse med ca. 3.000 tilfældigt udvalgte kunder.

Kundetilfredsheed

I Forsyning Helsingør vil vi gerne blive klogere på, hvad vores kunder synes om os som forsyning og det arbejde, vi udfører hver dag. Derfor gennemfører vi lige nu en stor kundetilfredshedsundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte kunder.

Deltagende kunder vil blive stillet en lang række spørgsmål på tværs af forsyningsarterne vand, spildevand, affald, fjernvarme og elhandel. Du vil f.eks. blive spurgt ind til gravearbejder, muligheder for affaldssortering, kontakt med Kundeservice og brugen af Forsyning Helsingørs kommunikationskanaler.  

Kundetilfredshedsundersøgelsen gennemføres i perioden 7. til 20. december i samarbejde med vores leverandør Interresearch, der på vegne af Forsyning Helsingør står som afsender af invitationer om deltagelse i undersøgelsen via mail. Du må derfor meget gerne kigge i din mail og se, om du er blevet inviteret til at deltage.

Vind gavekort til Bycenteret
Det tager ca. 10 - 15 minutter at besvare, og når du deltager, er du med i lodtrækningen om et af to gavekort til Bycenteret i Helsingør på 500 kroner.

Hvis du har spørgsmål til gennemførelsen af undersøgelsen eller tekniske problemer med at færdiggøre undersøgelsen, kan du kontakte Interresearch på tlf.: 88 82 18 89 eller på support@defgo.dk