Fakkel lyser op i vintermørket

Spildevand

De næste to-tre uger vil borgere i aftentimerne kunne se en ufarlig fakkel med ild fra renseanlægget i Helsingør.

none

Det er et smukt syn, der viser sig i de mørke aftentimer på renseanlægget ved Færgevej i Helsingør. Her er Forsyning Helsingør i øjeblikket i gang med at udskifte en gasmotor, der normalt sikrer, at der kan produceres grøn el og varme fra slammet.

Udskiftningen medfører et stigende gastryk i anlægget. Af sikkerhedsmæssige årsager foretages der derfor en kontrolleret afbrænding af den overskydende biogas i en fakkel, som ikke kan ses i dagstimerne – men bliver synlig, når mørket har sænket sig over byen.

Processen er ufarlig og medfører ikke lugtgener. Forsyning Helsingør forventer at have færdiggjort arbejdet i løbet af to-tre uger.