Ny betalingsvedtægt for spildevand

Nyhed

Ny betalingsvedtægt fra 1. januar 2012 sikrer større gennemsigtighed og en mere fair betaling på spildevandsområdet.

Helsingør Kommunes Byråd har mandag den 26. september godkendt en ny betalingsvedtægt for spildevand. Den nye betalingsvedtægt træder i kraft den 1. januar 2012. Betalingsvedtægten sætter rammerne for en række forhold vedrørende drift, tilslutning af ejendomme, opkrævning af takster samt udtræden og refusion efter vandspild.

Den nye betalingsvedtægt erstatter den nuværende, som har været gældende fra 2001.

Spildevandschef Morten Timmermann forklarer: "Der har været behov for at kigge på betalingsvedtægten - den nuværende stammer tilbage fra 2001, og siden da er der sket en række ændringer på spildevandsområdet i Helsingør og i ejerstrukturen omkring driften af spildevandsområdet".

Den nye betalingsvedtægt ændrer ikke ved det økonomiske grundlag for Forsyning Helsingør, men følger en princip om, at indtægter og udgifter skal følges bedre ad: "Grundlæggende får vi de samme penge i kassen, men vi omfordeler indtægterne, så de i højere grad afspejler udgiften til den pågældende service", forklarer Morten.

Læs betalingsvedtægten i sin fulde længde.