Ombygning af Sydkystens Renseanlæg et skridt nærmere

Spildevand

Udledningstilladelsen er blevet revideret og VVM-screening afsluttet.

Sydkystens Renseanlæg i Espergærde

Processen hen imod en ombygning af Sydkystens Renseanlæg i Espergærde rykker sig skridt for skridt. Senest har vores miljømyndighed Helsingør Kommune færdigbehandlet ansøgning og udstedt en revideret udledningstilladelse til den fremtidige brug af anlægget – samt afsluttet VVM-screening uden behov for nærmere miljøredegørelse. Det kan man læse om her.

Beslutningen betyder, at Forsyning Helsingør – når fire ugers høringsfrist er afsluttet – kan tage næste skridt på vejen mod en ombygning af renseanlægget. Såfremt, der ikke foreligger høringssvar med opsættende virkning. Næste skridt vil være igangsættelse af en decideret udbudsproces for byggeriet.

Ombygningen skal gøre, at anlægget bedre kan klare fremtidens klimaforandringer med mere intense nedbørsmængder samt de ekstra boliger, der er under planlægning i oplandet. Ny teknologi vil gøre det muligt at rense spildevand hurtigere, mere effektivt og i større mængder.  Dermed er ombygningen med til at mindske risikoen for overløb til Øresund.

Læs mere her.